Sagfører, lærer, lokal Venstre-leder og redaktør på Viborg Stifts Folkeblad 1881-1913

Født: 1845-07-31 — Død: 1909-04-21

Anders Andersen blev født i 1845 i Elsborg mellem Rødkærsbro og Kjellerup. Barndomstiden var præget af egnens vakte missionsfolk, og den kristelige påvirkning grundfæstede sig i Anders Andersen. Som 16-årig blev Anders hjælpelærer i Trustrup, og fra 1862 til 1865 uddannede han sig til lærer på Lyngby Seminarium. I to år var han enelærer i Haderup, inden han i 1867 blev ansat ved Borger- og friskolen i Viborg. Her fortsatte Andersen som lærer, indtil han lod sig pensionere i 1881.

Siden ungdommen havde Anders Andersens helbred været præget af tuberkulose. Stiftfysikus i Viborg P. W. Heiberg anbefalede Andersen at finde et andet erhverv end lærergerningen, hvis han skulle overleve. Derfor begyndte Anders Andersen at læse jura – sideløbende med, at han passede arbejdet som lærer og sin efterhånden velvoksede familie med hustru og tre børn. I 1875 kunne han tage sin juridiske eksamen og var de næste tre år udover lærer tillige fuldmægtig hos Viborg-prokuratoren O. M. Thorgersen. I 1881 lod han sig som nævnt pensionere som lærer, og samtidigt etablerede han sig i stedet som selvstændig sagfører. Dette arbejde fortsatte han i indtil sin død i 1909 – de sidste år blev arbejdet passet fra sengen.

Anders Andersen var Venstremand og meget politisk interesseret. Han veg derfor sjældent tilbage for diskussioner. De første år han boede i Viborg, var han en flittig foredragsholder, og han kom senere som redaktør til at præge den offentlige debat. Udover bidrag til avisens ”almindelige” stof, skrev han særligt om kristelige, politiske, juridiske og historiske emner. Venstremanden Anders Andersen og den konservative redaktør af konkurrenten Viborg Stiftstidende, Sophus Angelo, dyrkede også en ganske grovkornet korrespondance i deres respektive aviser, og Andersen markerede sig ligeledes kraftigt overfor de moderate og radikale kræfter i sit eget parti. Under hans redaktion af Viborg Stifts Folkeblad blev den senere landbrugsminister Anders Nielsen således hjulpet godt på vej til sit folketingskandidatur i Løvelkredsen.

Anders Andersens interesse i samfundsdebatten, hans engagement i partiet Venstre samt det gode venskab med Venstre-medstifter og bladudgiver C. Berg har nok været en medvirkende årsag til at Andersen gik ind i arbejdet for at etablere en lokal avis, der kunne give modspil til den konservativt prægede Viborg Stiftstidende fra 1773.

Viborg Stifts Folkeblad blev en realitet, da lokale Venstrefolk – heriblandt Anders Andersen – stiftede avisen i 1877. Som i andre danske provinsbyer var Folkebladet partiet Venstres organ i det fireparti-bladsystem, som opstod, da aviserne for alvor fik deres udbredelse i Danmark. I 1880 overtog Kolding Folkeblad trykningen af Viborg Stifts Folkeblad, som havde økonomiske problemer. På den måde kom avisen tidligt med i C. Bergs opbygning af sin omfattende bladudgivervirksomhed, der rummede dagblade over hele landet – De Bergske Blade. Samme år overtog sagfører Anders Andersen hvervet som redaktør og udgiver samtidigt med, at han passede sit arbejde som sagfører.

C. Berg overtog dog allerede i 1881 ejerskabet af avisen, mens Anders Andersen fortsatte som redaktør. Dette arbejde fortsatte han, indtil tuberkulosen tvang ham fra posten i 1903, hvor avisen endelig igen fik sit eget trykkeri. Det var en lille sejr for Andersen, der længe havde kritiseret tryk-fællesskabet med Kolding Folkeblad, som efter hans mening ikke behandlede Viborgstoffet godt nok.