Avlsbrugeren havde sin jord på bymarken udenfor byens grænser, mens boligen og staldene med kvæg og grise lå mellem købstadens øvrige huse. Gårdspladsen lagde rum til mange aktiviteter, drengens leg med husdyrene, kvindens vaskeplads, tørverummet, lokummerne og gårdens brønd. Ikke alle Viborgs indbyggere havde egen vandforsyning. Mange måtte klare sig med en af byens offentlige pumper. Bagerst i billedet ses Stiftsprovstegården eller Domprovstegården, som er en af Viborgs ældste, har siden 1872 været embedsbolig for domprovsten.

Billede til venstre: Sortebrødre Kirkestræde, 1905.