En avlsbruger er en landmand, som har sin jorder liggende på bymarken uden for byens grænser, men sin bolig og sine avlsbygninger og stalde liggende i selve byen. Da Viborg var den købstad i Danmarks, som havde den største bymark i Danmark – 3.000 tdr. land agerjord og 6.000 tdr. land overdrev – var der udsædvanligt mange avlsbrugere i Viborg. Derfor blev Viborg ved med at være en bondeby samtidig med, at den op i gennem 1800-tallet fik et stadig stærkere præg af at være en embedsmands- og officersby.

Viborgs mange avlsbrugere

De mange avlsbrug satte deres præg på Viborg. I byens gader imellem købmandsgårde og håndværkerhuse og langs udfaldsvejene, boede avlsbrugerne og havde deres stalde med kvæg og grise, høns og gæs. Om morgenen blev køerne drevet gennem gaderne ud til bymarken, og om aftenen gik turen den modsatte vej.

Bymarken

I 1800-tallet begyndte udflytningen til bymarken, men endnu i 1844 var der 70 avlsbrugere i Viborg, mens 36 var flyttet ud på markjorderne. Udflytningen gik dog langsomt, og endnu i 1940 var der en halv snes avlsgårde tilbage i Viborg.

Samtidig med at avlsbrugerne flyttede ud til deres jorder begyndte byrådet udstykningen af byens vidtstrakte overdrev og heder. De udstykkede parceller blev så store, at de kunne ernære en familie. De nye ejendomme blev bygget på Nørremarken, Vestermarken og Søndermarken, hvor der blev bygget skoler – se historien om Viborgs markskoler – og forsamlingshuse, grundlagt sygekasse og andelsforeninger.

Lyngkraven om Viborg væk

I 1896 var der kun 540 tdr. land hede og mose tilbage af oprindelig 6.000 tdr. land overdrev, så Viborgs opland blev forandret i løbet af godt 50 år, mens et karakteristisk træk fra det gamle Viborg – avlsgårdene – langsomt forsvandt.

Endnu kan dog på en byvandring i Sct. Mogens Port fornemme stemningen fra den gang dyrenes lyde og lugt og efterladenskaber satte sit stærke præg på byen.

Kilder

Viborg bys historie bind 2. Viborg Kommune 1999.