Ideen om et svineslagteri i Viborg
Allerede i 1892 opstod tanken om at skaffe et svineslagteri til Viborg. Initiativet kom fra Viborgs handelsstand, der sammen med egnens landmænd var optaget af ideen. Den daværende formand for Viborg Handelsstandsforening, købmand P. Halberg, havde i 1892 ført forhandlinger med grosserer Philip Heymann i København, om det var muligt, at handelsstandsforeningen og grossereren kunne starte et aktieselskab.
Det var så meningen, at aktieselskabet skulle drive svineslagteriet i Viborg. Halberg vendte hjem til Viborg og forsøgte forgæves at få egnens landmænd til at tilslutte sig dannelsen af et slagteri. Der var dog for lille tilslutning, og planerne om et svineslagteri i Viborg blev for en kort tid lagt på hylden.
Et privat foretagende
I 1897 forsøgte handelsstandsforeningen igen at få et svineslagteri på benene, og det lykkedes at danne et aktieselskab med en indbetalt kapital på 90.000 kr. Der blev herefter bygget et slagteri til en pris af 88.000 kr., og de næste fem år blev slagteriet drevet som et privat foretagende. Personerne bag slagteriet tilhørte byens bedre borgerskab.
Formanden var købmand Frederik Andersen, og bestyrelsen bestod af proprietær V. Borup, grosserer Holger Christensen, farver Edv. Skive, hofjægermester Aage Krabbe og gårdejer A.C. Lauritzen. I 1902 blev svineslagteriet solgt til De koopmannske Slagterier, og direktør C.E. Godskesen overtog ledelsen.
Landmændenes eget svineslagteri
I slutningen af 1911 kom der atter liv i tanken om, at landmændene selv skulle drive det slagteri, som de leverede svin til. Ideen fik hurtigt næring, og bestyrelsen i landboforeningen tog under ledelse af foreningens formand, hofjægermester Krabbe, fat på opgaven. Krabbe havde også deltaget i den tidligere dannelse af et svineslagteri i Viborg, og han kunne derfor trække på værdifulde erfaringer herfra. Kort tid efter nytår blev der nedsat et arbejdsudvalg, der bestod af personer fra byens bedre borgerskab og egnens større gårdmænd.
Udvalget blev ledet af hofjægermester Krabbe, gårdejer J.P. Møller fra Løvel, ingeniør Claudi Westh fra Viborg, forstander Hauch fra Asmildkloster og gårdejer Anders Hansen fra Tapdrup. Landboforeningen søgte hurtigt støtte hos Viborg Amts Husmandsforening, der ikke tøvede med at deltage, og foreningen udpegede husmændene Jens Sørensen fra Viborg Mark, Th. Wittrup fra Kjeldbjerg, Martinus Mortensen fra Lysgaard, Chr. Christensen fra Møldrup og N. Østergaard fra Kvorning.
Støtte fra byrådet
Viborg byråd valgte at støtte dannelsen af et andelssvineslagteri i Viborg ved at give tilsagn om, at byrådet ville give et tilskud på indtil 20.000 kr. på betingelse af, at der blev tegnet mindst 15.000 svin. Arbejdsudvalget bag andelssvineslagteriet gik herefter rundt i byens sogne med tegningslister til egnens landmænd, og resultatet blev, at 200 andelshavere tegnede 21.739 svin.
Andelssvineslagteriet bliver en realitet
Den 17. februar 1912 afholdtes den stiftende generalforsamling. Mange hundrede landmænd var mødt frem for at deltage i mødet, og de gav enstemmigt tilslutning til, at der skulle dannes et andelssvineslagteri.
Opkøb af Koopmanns Slagterier
Koopmanns Slagterier var naturligvis ikke begejstrede for, at der skulle anlægges et andelssvineslagteri i Viborg. Det privatejede svineslagteri ønskede ikke konkurrencen, og hurtigt efter dannelsen af andelssvineslagteriet, startede forhandlinger mellem de to foretagender om at Andelssvineslagteriet skulle købe Koopmanns Svineslagteri.
Den 15. april overtog andelssvineslagteriet Koopmanns Svineslagteri med løst og fast inventar for 100.000 kr. De ydre rammer var derfor sat til start, og i årene fremover steg antallet af leverede svin til slagteriet, og der blev også slagtet kreaturer på slagteriet.
Fremgang og fusion
Gennem 1960’erne blev slagteriet udbygget og moderniseret, og med Danmarks medlemskab af EF i 1973 var markedet meget gunstigt for slagteriproduktionen. For at medvirke på højt konkurrenceniveau sluttede Viborg Andelsslagteri sig sammen med andelsslagteriet i Skive under navnet Skive Andelsslagteri. Den nye fusion blev en succes.
Produktionen steg, og i 1973 havde Skive Andelsslagteri en omsætning på 338 mill. kr. Slagteriet i Viborg havde fremgang, og slagteriet havde indtil 2008 stadig godt 100 ansatte som en afdeling under koncernen Danish Crown.
Lukningen
Efter årtusindskiftet skete der en række rationaliseringer af Danish Crown slagterier, hvor der blev moderniseret og centraliseret, men det lykkedes at holde gang i en opskærings- og pakkerifunktion i Viborg. I løbet af 2007 måtte man sande, at udviklingen var løbet fra slagteriet.
Det lå for indeklemt midt i byen og bygningerne var utidssvarende, så det kunne ikke betale sig at drive det længere. I løbet af sommeren 2008 blev bygningerne raget ned.