I den store rådstue på Viborgs gamle Rådhus på Gammeltorv ved Domkirken samledes byens borgere og drøftede byens anliggender. Her mødtes borgmester, rådmand og bystyre, og her skulle de borgere, som ønskede at opnå borgerskab, fremstille sig for byens styre.
Borger-ed
For at opnå borgerskab skulle ansøgeren aflægge ed som borger over for byens råd og betale en afgift. Den nye borger blev herefter indskrevet i borgerskabsprotokollen og havde så tilladelse til at nedsætte sig som selvstændig næringsdrivende, enten som håndværksmester eller som købmand.
Denne del af byens borgere udgjorde indtil år 1800 hen ved halvdelen af den mandlige, erhvervsaktive befolkning, men derefter blev deres andel stadig mindre, efterhånden som håndværksvirksomheder og forretninger voksede, og de første små industrivirksomheder begyndte.
Borgerrettigheder
Til borgerskabet var knyttet forskellige rettigheder, først og fremmest retten til at drive selvstændigt erhverv, men også retten til at tage del i byens styre og blive optage på valglisten ved valg af eligerede borgere, senere kaldet borgerrepræsentanter, og også selv være valgbar til disse borgerlige ombud.
I grundloven fra 1849 stod, at ”alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal ophæves ved lov”. Dermed var erhvervsfriheden en af de nye frihedsrettigheder, og det blev udmøntet i næringsloven fra 1857 med virkning fra 1862. Nu skulle der ikke længere løses borgerskab og aflægges borgered for at udøve selvstændigt erhverv. Det højtidelige fremmøde foran byrådet på rådhuset blev afløst af et næringsbrev fra politimesteren, og de gamle rettigheder knyttet til borgerskabet var væk. Nu var alle lige i juridisk forstand.
Viborgs borgerskabsprotokoller
Viborgs borgerskabsprotokoller opbevares på Landsarkivet for Nørrejylland, og rækken af protokoller er komplet fra 1700-tallets begyndelse. På baggrund af oplysningerne heri og sammenholdt med folketællinger, kirkebøger m. v. har Otto von Spreckelsen udarbejdet Viborg Bys Borgerbog 1713-1860. Heri kan ses navn, fødselsdag, fødested og dødsdag for borgerne og deres hustruer i perioden. Et materiale som er til stor hjælp for historikere og slægtsforskere.
Af Svend Korup