I 1955 meddelte Folkebladet sine læsere, at tidligere planteskoleejer Rasmus Brostrøm fra Viborg var afgået ved døden 84 år gammel.
Brostrøms Planteskole blev grundlagt af Carl Jacobsen Brostrøm i 1864 med indgang ved Sct. Mogens Port. I 1909 valgte Carl Brostrøm at trække sig tilbage og overlade sit livsværk til sin mellemste søn Rasmus. Sønnen var uddannet som havebrugskandidat men foretrak et mere kunstnerisk arbejde som dekorationsmaler på Den kongelige Porcelainsfabrik i København. Men Rasmus fulgte sin fars vilje og rejste tilbage til Viborg for at overtage planteskolen.
Det var ikke en ubetydelig planteskole, Rasmus skulle til at bestyre. Danmarks gartnere og planteskoleejere betragtede det som noget ærefuldt at have været elev på Brostrøms planteskole. Rasmus Brostrøm videreførte planteskolens gode ry, og det har nok haft indflydelse på, at den fra 1935-65 var Kongelig Hof Leverandør og solgte flere tusinde træer til skovene omkring jagthytten i Trend.
Mange af Viborgs indbyggere bor i dag, hvor planteskolens jorde lå. Som eksempel kan nævnes, at byrådet i 1942 købte en del af planteskolens 180 tdr. land med henblik på udstykning. Parcelhusene i kvarteret, hvor gaderne har navne efter de nordiske guder, ligger således på en del af den ca. 200.000 kvadratmeter store Brostrøms Toft. Men også Katedralskolen, det store industriområde mellem Skivevej og Ringvejen samt området, som populært kaldes Spidstoften, ligger, hvor Brostrøm havde sine planter.
Rasmus Brostrøm var særdeles kunstnerisk og kulturelt interesseret. Han indsamlede på arkiver og i felten en stor historisk viden om Viborg. Sammen med vennen, museumsinspektør Hugo Mathiessen, gik Rasmus på jagt efter Viborgs fortid. En forening af Rasmus Brostrøms kunstinteresse og grønne fingre kan den dag i dag opleves i Latinerhaven, som han planlagde i 1928.
Ved sin død efterlod Rasmus Brostrøm sig i øvrigt en stor lokalhistorisk kildemængde, og i sommeren 2005 blev hans 137 rigt detaljerede notesbøger indleveret på Lokalhistorisk Arkiv i Viborg.