Officer

Født: 1856-01-27 — Død: 1931-09-22

Daniel Bruun, der var søn af godsejer Gottlieb Bruun på Asmild kloster, blev uddannet som officer og gjorde tjeneste, indtil han med rang af kaptajn i forstærkningen blev afskediget i 1913. Han meldte sig til frivillig tjeneste i krigsårene 1914-18 og var den internationale kommissions politimester i Slesvig under afstemningen i 1920.

Daniel Bruun havde udlængsel, og som ung løjtnant deltog han i det franske felttog i Algier i 1881-82. To gange foretog han studierejser til Tunis, hvorfra han hjembragte værdifuldt etnologisk materiale til Nationalmuseet, og han var Berlingske Tidendes korrespondent i Manchuriet under den russisk-japanske krig 1905.

Han var Nationalmuseets tillidsmand ved fredlysningen af oldtidsminder, og han stod bag den adresse, der skaffede museet grundlag for forhistoriske udgravninger. Stor betydning fik Daniel Bruuns arkæologiske undersøgelse på Grønland, Island og Færøerne, hvortil han rejste flere gange. Som den første påviste han boliger blandt nordboernes ruiner i Grønland, og han skrev bogen Erik den Røde og Nordbokolonierne i Grønland.

Om Danmark udgav han i 1919-23 det store topografisker fembindsværk Danmark, Land og Folk, som stadig læses. Om sin ungdom og sin slægt skrev han i Slægt- og Barndomsminder fra Viborg-egnen, I-IV, 1925-27.

Af Svend Korup.

Litteratur

Daniel Bruun: Slægt- og barndomsminder fra Viborg-egnen, 1925.