I 1859 begyndte de første gaslygter at oplyse Viborgs gader. Byens første gasværk lå ved Søndersø, men det blev i 1900 flyttet til Århusvej. I industrikvarteret ved banegården opførte byrådet i 1907 også Viborg Elektricitetsværk, mens vandværket allerede i 1900 var blevet bygget ved Nørresø. Byens første vandtårn kom til at ligge på Skottenborg.Et tredje energiens hus kom en del år senere, idet Viborg Varmeværk blev anlagt i 1954 i Grønnegade.
Telegrafen kom til Viborg i 1857. Den første telegrafstation lå i Domkirkestræde, men flyttede senere til Jernbanegade. I 1887 blev også de første telefontråde trukket i byens gader. “Viborg Telefonselskab” var stiftet og fik i starten til huse i Sct. Mogens Gade 2.
Industrikvarteret ved banegården
I årene 1895 til 1914 fik Viborg et egentligt industrikvarter mellem Holstebrovej (i dag Vesterbrogade), banegården, Dumpen og Århusvej.
De større fabrikker var Viborg Vatfabrik på Trekronervej, Bentsens Klædefabrik og Schneevoigts Maskinfabrik i Dumpen, svineslagteriet på Slagterivej samt gasværket og Riegels Trævarefabrik på Århusvej. Fabrikkerne søgte tæt på banegården for at have let adgang til kul og transport af varer.
Kvarteret blev – som det var almindelig i industriens barndom – larmende og sodet, og det var ikke ligefrem den bedste planlægning, at Viborg By- og Amtssygehus kom til at ligge mellem svineslagteriet og gasværket.
Fra omkring 1914 begyndte industrien at brede sig til nordsiden af Vesterbrogade. Den største virksomhed her blev Kroghs Tobaksfabrikker.
Billede 1: Viborg Elektricitetsværk i Sparregade blev tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen, der tegnede flere industribygninger på egnen.Billede 2: Gasværket på Århusvej var Viborgs andet gasværk.
Billede 3: Baggården til Jernbanegade 12, hvor telegrafstationen havde til huse i stueetagen. Jernbanegades byggeri var domineret af gedigne etageejendomme til funktionærfamilier.
