Byplanlægning – Den gamle by og en ny tids trafik

Middelalderbyen

Middelalderens byer er bygget til gående trafik og til trafik med hestevogne, når varerne skulle bringes fra hus til hus og især, når oplandets bønder søgte til byens torv på markedsdage eller besøgte byens købmandsgårde. Gadeforløbet i de gamle byer er groet naturligt frem gennem århundrederne, og i de fleste af Danmarks gamle byer kan gader og torve følges tilbage til byernes ældste tid.

Det kan derfor ikke undre, at byens huse og byens gadeforløb er kommet under et voldsomt pres i de sidste halvtreds år. Gaderne er for smalle, og husene ligger i vejen for nutidens voldsomme trafik.

Trafikken vælter de gamle huse

Også Viborg mærkede presset fra en ny tids trafik og kravene til nye og større bygninger, både til erhverv og til beboelse. Da opsvinget kom til Danmark efter krigens og besættelsens trange år bredte optimismen og fremskridtstroen sig. De mange nye biler skulle have plads til både at køre og parkere på. Industri og handel skulle have plads til den stigende omsætning, og lejligheder og huse skulle være større nu, hvor velstanden og befolkningstallet voksede.

Mens omsætningen voksede, og arbejdsløsheden faldt igennem 1960’erne, glædede alle sig over fremgangen. Huse, der var for gamle og nedslidte, faldt for nye med god plads og moderne bekvemmeligheder. Gader blev gjort bredere, og i bymidten blev baggårdene ryddet for at skaffe plads til bilerne.

Centerringen

I Viborg blev centerringen planlagt sammen med en sanering af det gamle Lille Sct. Mikkels Gade-kvarter, der rummede nogle af byens ældste og mest overbefolkede lejligheder. Saneringen begyndte i 1957, men først ti år senere var Mikkels Gade ført gennem til hjørnet af Sct. Mathias Gade og Randersvej. Centerringen – den blev dengang kaldt Den indre Ringgade – blev ført videre ad Sct. Ibs Gade til Aalborgvej / Skivevej i 1969/70. Ved den lejlighed forsvandt mange af Viborgs gamle huse, ligesom det var sket i Lille Sct. Mikkels Gade.

Den gamle by skal bevares

Det var meningen, at den indre ringgade skulle føres videre ad Reberbanen og Gravene. Det fortrød man igen, men man nåede dog at rive Skows gamle købmandsgård på hjørnet af Reberbanen og Lille Sct. Hans Gade ned, inden betænkelighederne meldte sig: Den gamle by og dens huse var måske værd at værne om. I dag er det nederste stykke af Gravene gågade og Reberbanen er ensrettet, så der ikke er mere trafik, end den gamle gade kan bære.

Centerringen kom foruden Lille Sct. Mikkels Gade og Sct. Ibs Gade til at bestå af Rødevej, Skottenborg, Boyesgade, Jernbanegade, en nyanlagt Toldbodgade og Sct. Jørgens Vej. Fire rundkørsler og fem trafiklys regulerer færdselen på det krogede gadeforløb, som er svært at finde rundt i ikke mindst for turister, der kommer for at opleve den gamle by og for at se Domkirken, Viborg Landsret og byens gamle huse.

 

 

Billede til venstre: Et turistkort fra 2004, der viser centerringen i Viborg. På kortet ses centerringens snoede forløb rundt om den gamle bykerne. Fra centerringen må den med byen ukendte turist finde vej til Landsretten, Domkirken, Museet, Turistkonteret og byens øvrige attraktioner. Det er svært for mange, for det er ikke let at få et gammelt middelalderligt gadeforløb til at passe med nutidens trafik og parkeringsbehov.