Trævareindustrien i Viborg
Træindustrien overgik i sidste halvdel af 1800-tallet fra at være et håndværk til at blive en egentlig industri. Dampkraften vandt nemlig for alvor udbredelse i de danske provinsbyer i denne periode. Savværker var blandt de første til at udnytte dampkraften.
Således oprettedes Viborg Damp-, Save- og Høvleværk i 1877. Senere mekaniseredes også snedkerværkstederne, så serieproduktioner af standardvarer kunne effektiviseres og øges. En række specialiserede rammefabrikker opstod i byen i 1800-tallets sidste årti. Tidens så populære fotografier og spejle skulle hænges op på hjemmets vægge i forgyldte eller bejdsede rammer. Isenkræmmeren Chr. Riegels byggede i 1901 sin trævarefabrik. Modsat de specialiserede trævarefabrikker i byen satsede Riegels på husholdningsprodukter.
Trævarefabrikken ved Mikkels Port
Chr. Riegels var isenkræmmer. Han oprettede sin isenkrambutik i 1889. Butikken lå i Store Sct. Hans Gade 3 – lige ved siden af Max Reiters hattemagerforretning. I 1899 startede han sin trævarefabrikation. I begyndelsen lejede han lokaler i Store Sct. Hans Gade af sin svigerfar, der var farver. På dette tidspunkt beskæftigede fabrikken
fire medarbejdere. I 1901 var virksomheden vokset, og Riegels besluttede sig for at opføre en trævarefabrik, der skulle producere husholdningsprodukter. Allerede i september året efter nedbrændte fabrikken for første gang.
Selvom forsikringssummen ikke var sat højt nok, lykkedes det at få genrejst fabriksbygningerne og at få produktionen i gang igen. Riegels udvidede hurtigt sit sortiment, så fabrikken producerede en lang række husholdningsprodukter og legetøj i træ. I 1917 beskæftigede fabrikken 93 personer, hvilket var lidt under halvdelen af de i alt 197 beskæftigede i Viborgs træ- og papirindustri. Året efter omdannede han virksomheden til et aktieselskab og fungerede herefter som rådgivende direktør. Virksomheden var nu et af byens store foretagender.
I 1921 trak Riegels sig på grund af sygdom helt ud af virksomheden og tilbragte resten af livet i en villa i Hellerup. Ledelsen blev nu overtaget af Frits Grønvaldt. Samme år nedbrændte 13 værksteds- og lagerbygninger i endnu en brand. Den kun to år gamle, karakteristiske hovedbygning blev dog reddet.
Endnu en brand ramte virksomheden i 1934, men denne havde ikke samme omfang som de tidligere brande. I 1935 havde trævarefabrikken nu 120 ansatte og dominerede byens træ- og papirindustri. Det samlede antal ansatte i denne industrigren var faldet i forhold til 1917-tallene og var nu på i alt 174 mennesker. Under 2. Verdenskrig beskæftigede fabrikken næsten 200 ansatte, men tallet faldt igen efter krigen, da importen atter begyndte at komme i gang.
Frits Grønvaldt overlod i 1958 som 83-årig ledelsen til sønnen Helge
Grønvaldt. Fabrikken havde på dette tidspunkt haft sine bedste år. Med tiden vandt plastik frem som produktmateriale. I 1967 solgte virksomheden sine bygninger til sygehuset, hvorefter trævarefabrikken endnu et par år lejede sig ind i bygningerne, inden den lukkede. Fem år forinden havde fabrikken haft 110 ansatte. Nu var det imidlertid slut, og produktionen stoppede.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Kilder
Litteratur:
Lauridsen, Henning Ringgaard: Viborgs industrihistorie 1741-1990. Viborg Leksikon. Bd. 8, 1990
Lauridsen, Henning Ringgaard & Lars Munkøe: Viborgs Historie 1940-1997, bd. 3, 1997
Arkivmateriale
Riegel’s Trævarefabrik, Kasse: 3. IV. 10. f
Billede 1: Chr. Riegels Trævarefabrik på Århusvej, 1906.Billede 2: Reklame for weekendstolen “Rivi”, som blev produceret af Viborg-virksomheden Chr. Riegels’ Trævarefabriker. Billede taget: ca. 1959.
Billede 3: Chr. Riegels Trævarefabrik producerede en lang række trævareprodukter. Udover værkstøjsartikler, husholdningsartikler og legetøj også møbler. På denne side fra varefortegnelsen kan man bl.a. se det smarte bakkebord, hvis ben kan foldes op. Tidspunkt: ca. 1959.
