Christensen, Benjamin

Filminstruktør, biografejer
Nytorv, Vibog. Senere Hollywood og København
Født: 28-09-1879 — Død: 01-04-1959

Viborgdrengen, der blev verdensmand

Benjamin Christensen kom til verden den 28. september 1879. Han var den yngste i en børneflok på tolv, deraf navnet.

Benjamin Christensen var søn af den velhavende købmand Hans Christensen, der fra en beskeden begyndelse oparbejdede en stor manufakturforretning på hjørnet af Vestergade og Nytorv. Familien Christensen boede i en 16-værelses lejlighed, der lå over det nu lukkede Svaneapotek på Nytorv.

Benjamin Christensens usædvanlige karriere begyndte kort tid efter, at han dimitterede som student på Viborg Katedralskole. Under indflydelse af de to karismatiske personer Fysikus P. W. Heiberg og H. Chr. C. Mortensen, bedre kendt som Fuglemortensen, var den unge Benjamin flyttet til København for at studere medicin.

Her opgav han efter kort tid studierne til fordel for operascenen. Ifølge Christensen selv skete karriereskiftet en forårsmorgen, hvor han stod og sang for åbent vindue i sit værelse på Gothersgade. Pludselig fik han øje på et ansigt omgivet af gråhvidt hår, som bøjede sig ind over vindueskarmen. Det var den kongelige operasanger Nyrop.

Han må have syntes om den unge Benjamins stemme. Tre måneder senere kunne man høre Benjamin Christensens sang i Det Kongelige Teater, hvor han var optaget på både operaen og elevskolen.

“Det hemmelighedsfulde X”

En dag efter prøverne var der telefon til hr. Christensen. Det var Robert Storm Petersen. Den geniale satiriker havde fået den idé, at han ville lave film sammen med den talentfulde skuespiller. Benjamin Christensen var i første omgang forbeholden.

I et interview i Viborg Stifts Folkeblad beretter han om, hvordan han i tiden efter Storms P’s tilbud gik ud og så nogle film. Imidlertid syntes han, at filmene “var saa underlige”, at han opgav tanken om selv at skabe dem. Christensen afviste Storm P’s filmprojekt og fortsatte sin karriere som skuespiller. Hvad Storm P ikke kunne, det formåede imidlertid den verdensberømte filmdiva Asta Nielsen.

En dag i 1913 overværede Benjamin Christensen Asta Nielsens skuespil under optagelserne til en af hendes mange film. Det gjorde stort indtryk. Samme nat skriver han sin første film “Det hemmelighedsfulde X”. På tre måneder satte Benjamin Christensen filmen, hvor han selv spillede hovedrollen, i scene.

“Det hemmelighedsfulde X” blev et vendepunkt i Benjamin Christensens liv. Han rejste selv rundt i verden og solgte den: “Jeg sad sammen med Folk i sorte skindstøvler i Moskva og med cigarrygende Teaterejere i New York”. Alene i Amerika indtjente filmen omkring 600.000 dollars.

Allerede året efter i 1914 skrev, instruerede og distribuerede Benjamin Christensen sin næste film “Hævnens Nat”. Ligesom debutfilmen blev filmen en verdenssucces. Tilbudene fra Hollywood begyndte at strømme ind. Men Benjamin Christensen afslog dem.

Filmen, der rystede verden

I stedet skrev han kontrakt med et svensk filmselskab om at lave en trilogi, der skulle hedde Overtroens Historie. Heksen var en film, der rystede folk. Den var milevidt fra alt, man tidligere havde set på lærredet. I biografen blev publikum blandt andet konfronteret med menneskeofringer, partering af udøbte børn, masturbation og hor. Det er barske scener, selv for et nutidigt publikum, der ellers er vant til lidt af hvert.

Reaktionerne udeblev da heller ikke. Selv om Heksen fik strålende anmeldelser overalt i Europa, kunne den overhovedet ikke vises i den engelsksprogede verden. I Sverige var det forbudt at vise filmen i flere årtier. Verden over gik henved 8.000 katolske kvinder i protestdemonstrationer mod den bizarre film. Mens anmelderne beskrev filmen som årtier forud for sin tid og kaldte Benjamin Christensen for genial, kaldte Benjamin Christensen selv sin film for “en lektion i kulturhistorie”. Scenerne i filmen havde Benjamin Christensen fundet i historiske kilder.

Hollywood

I 1925 kom et tilbud fra Metro-Goldwyn-Meyer i Hollywood – selskabet med den brølende løve. Det store amerikanske filmselskab havde efter Heksen fået den opfattelse, at Benjamin Christensen var skrækfilminstruktør.

Selskabet satte ham derfor til at instruere en række halvbillige skrækfilm i underholdningsgenren. I begyndelsen af 1930’erne begyndte talefilmen at vinde frem, og Benjamin Christensen valgte at rejse tilbage til et Danmark, der ikke modtog ham med åbne arme. Først i 1939 lykkedes det ham at få Nordisk Filmkompagni til at investere i filmen Skilsmissens Børn. Filmen blev lanceret som Benjamin Christensens store comeback.

Gensyn med Viborg

Da Skilsmissens børn skulle vises i Viborg, benyttede Kino-Palæets direktør Aage Munksgaard lejligheden til at invitere Benjamin Christensen til premieren. Modtagelsen i Viborg var varm. På premiereaftenen bød direktør Munksgaard velkommen med ordene: “Når De har set denne film, ved De, at Viborg har ret til at være stolt af Benjamin Christensen”. Da filmen var færdig, hyldede publikum det berømte bysbarn med stående ovationer.

Det blev sidste gang Benjamin Christensen besøgte den by, han var opvokset i. I 1942, altså to år senere, lavede han den film, der skulle blive hans sidste: Damen med de lyse handsker. Filmen blev Benjamin Christensensen første store filmflop.

Den fik dårlige anmeldelser, og publikum blev væk. Efter fiaskoen ville den danske filmindustri ikke længere investere i Benjamin Christensens filmprojekter. Skuffelserne i Hollywood og de lukkede døre i det danske filmmiljø efter en enkelt fiasko gjorde Benjamin Christensen bitter. Frem til sin død i 1959 trak han sig tilbage fra offentligheden og tillod kun de nærmeste venner at komme på besøg i sit hjem.

Af Dan Ersted Møller