Hedeopdyrker, officer
Født: 16-07-1828 — Død: 16-04-1894

Som søn af en dansk-italiensk handelsmand voksede Dalgas op i Italien, men da hans far døde i 1835, vendte Dalgas’ moder tilbage til Danmark med sine seks børn. Efter deltagelse i krigen 1848-50 blev Enrico Dalgas på militærhøjskolen uddannet til ingeniørofficer.

I 1853 kom han til ingeniørkorpsets vejdirektion med kvarter i Viborg. Dalgas arbejdede med den nye landevej Viborg-Randers og senere med vejens videreførelse til Holstebro. Dalgas kom i Viborg til at bo i Sct. Mogens Gade over for den kendte justitssekretær Georg Morville, der samme år sammen med andre havde købt et forsømt egekrat og var begyndt tilplantningen af det.

Dalgas havde på sine ture på de store hedestrækninger under vejbyggeriet set hederne som middel til ”Jyllands Opkomst”, og samtalerne med Morville og statens plantningsarbejde på Alheden sydvest for Viborg udviklede op gennem 1850’erne hans ideer om hedens opdyrkning.

Det danske Hedeselskab

På et møde i Århus en 28. marts 1866 stiftede da Dalgas i nært samarbejde med Morville og ejeren af Rugård på Djursland, folketingsmedlem f. Mourier-Petersen Det danske Hedeselskab. Det gav sig straks i gang med den kæmpeopgave at forvandle Jyllands store hedestrækninger til dyrkbar jord med afvanding, landvinding, mergling og ikke mindst læplantning. Digteren H.P. Holst skrev ordene ”hvad udad tabes, skal indad vindes”. De er ofte fejlagtigt tillagt Dalgas, men de er en dækkende overskrift over hans gerning og Hedeselskabets virke.

Dalgas kunne i sit arbejde være brysk og heftig over for både sine medarbejdere og sin familie. Men han kunne tale med hedebønderne i et sprog, som de forstod, og overtale dem til at følge hans ideer. Mange mennesker har også nævnt hans venlige og muntre væremåde og fremhævet hans personlige beskedenhed.

Myten om Dalgas blev skabt allerede i hans levetid, for Enrico Dalgas stod allerede i samtiden som det personificerede ideal af en viljestærk, dansk personlighed, som ved sit virke var med til at bringe Danmark på fode efter nederlaget i 1864.

Dalgas blev både ridder og kommandør af Dannebrogsordenen, og han modtog fortjenstmedaljen af 1. grad. Han er ligeledes hædret med statuer i Århus og Viborg og mindesmærker i mange plantager. samt et maleri af A. Jerndorff på Frederiksborg slot.

 

Af Svend Korup.

 

Kilder

Harald Skodshøj: E.M.D., ny udgave 1966.

C. Nyrop: Det danske Hedeselskab, 1917.

Fridlev Skrubbeltrang: Det indvundne Danmark 1, 1966