Det var længe siden, at der var faldet regn, og tørken havde udtørret byens mange stråtage. Den dag blæste en hård vind ind over byen fra vest eller nordvest. Hos handelsmand Peder Vandet på Hjultorvet var man i gang med ølbygningen, og der var blus under det store bryggerkar. Pludselig fik flammerne fat i noget brændselslyng, der lå ved siden af karret, og ilden greb hurtigt om sig og blev til en ildebrand, som det ikke lykkedes at slukke.

Branden løb grådigt fra hus til hus, og den kendte ikke forskel på høj og lav. Snart fortærede den skomagerens hus, snart bispens gård. Dag blev til nat, og ilden fortsatte natten igennem og næste dag med. Først efter 34 timer begyndte flammerne at dø ud. Da havde branden efterladt store områder med sodsværtede ruiner. 71 gårde og 78 huse og boder var brændt. Domkirken, Søndre Sogns kirke, Bispegården, Sortebrødre kirke og Rådhuset var alle blevet flammernes bytte. 215 familier – hen ved den halve by var blevet husvilde. Det var byens hjerte, der var forsvundet. En stor brandtomt omgivet af små og forfaldne huse stod tilbage. Var der en fremtid for Viborg?