En hilsen fra Gullev

Når håndværkere restaurerer kirker, sker det, at de finder budskaber fra gamle tider. Relikvier og dokumenter fra en fjern fortid, da biskoppen indviede kirken. En sådan skjult skat fra middelalderen finder vi nok ikke i Viborgs Domkirke. Så ville det sikkert allerede være sket i årene 1863-76, hvor Domkirken stort set blev nyopført.

Alligevel fik blytækkerne sig noget af en overraskelse i 1979, da de var i færd med at udskifte det gamle blytag. En tømrer fandt nemlig et gammelt brev gemt i kirkens tagkonstruktion. Brevet lå øverst oppe og kom kun for dagens lys, fordi tagpladerne var taget af i forbindelse med arbejdet.

Brevet var pakket ind i et stykke bly, der var lukket sammen som en konvolut og sømmet fast i tømmeret. Det gamle brev var en hilsen fra blytækker Chr. Gullev, der havde arbejdet med den omfattende restaurering i 1860’erne. I brevet skriver Gullev blandt andet: “De, som træffer dette papir, hilser vi undertegnede med Gud Vorherre, at vi undertegnede har fuldført domkirkens arbejde fra begyndelsen til enden”.

En ikke helt almindelig håndværker

Sådanne beskeder fra håndværkere er ikke ualmindelige, men når håndværkerbrevet fra Domkirken var af særlig interesse skyldes det ikke mindst, at det var skrevet af Chr. Gullev. Han var ikke nogen hel almindelig håndværker.

Han havde en lidenskabelig interesse for historie og arkitektur og tegnede flittigt historiske tegninger af byens rum. Han fik aldrig helt styr på perspektivet, hvilket er med til at give hans tegninger et charmerende strøg af naivitet. Men takket være Chr. Gullev har vi i dag en række grundplaner, tegninger og skitser af Viborgs gamle kirker, klostre og offentlige institutioner, både af dem, der endnu står i bybilledet, men også af de, der er forsvundet.

Chr. Gullevs tegninger er en af Viborgs store skatte, fordi de ofte er de eneste gengivelser, vi har af byens væsentlige historiske bygningsværker, der nu er forsvundne for stedse.

 

Billede til venstre: Den nordre side af Viborg Domkirke tegnet af Chr. Gullev i 1890 efter restaureringen.