Boligmangel

I Viborg som i næsten alle danske provinsbyer var boligmanglen stor i 1940’erne. Byens gamle boligmasse var nedslidt og forældet, og materialemangelen i årene efter krigen stoppede byggeriet, selv om Viborg kommune havde købt store arealer op med henblik på nyt boligbyggeri, og selv om byens to boligselskaber – Boligselskabet Viborg stiftet 1940 og Erhvervsrådets Boligselskab stiftet 1942 – begge var parate til at gå i gang, så snart boligministeriets tilsagn om statslån og materialetildeling forelå.

Det første store byggeprojekt efter krigen blev “Digterparken” – kaldt således fordi vejene i det nye kvarter, som rejste sig på arealerne nord for Katedralskolen og Skivevej, nu Gl. Skivevej, fik navne efter danske digtere: Grundtvig, Ingemann, H. C. Andersen, Johannes Ewald, Johan Wessel og Holberg, og det smukke parkanlæg, som senere blev anlagt i området, fik navnet Digterparken.

Arkitektkonkurrence

Digterparken var stort tænkt og godt planlagt. Byrådet havde allerede i 1941 af planteskoleejer R. Brostrøm købt jorden, hvor den nye bydel skulle rejse sig, og i et byrådsmøde i besættelsens sidste år, den 20. juni 1944, vedtog byrådet at overdrage arealet til Boligselskabet Viborg samtidig med, at der blev udskrevet en landsomfattende arkitektkonkurrence om arealets udnyttelse.

Vinderne af konkurrencen blev tre københavnske arkitekter, der foreslog en forskudt blokbebyggelse langs arealets grænser, B. S. Ingemannsvej, H.C. Andersensvej og Aalborgvej, mens det store, kuperede areal i midten blev til en park med store grønne arealer og den gamle “Møllers Dam” som en sø i midten.

Materialemangel

Det varede længe, før byggeriet kom i gang på grund af mangelen på byggematerialer efter krigen, så først i 1949 kunne de første beboere flytte ind i de røde blokke ved Ingemannsvej. Derefter kom blokkene og butikshuset ved H. C. Andersensvej i 1950’erne, og byggeriet afsluttedes med de gule blokke ved Aalborgvej, der var færdige i 1962.

Viborgs dyreste byggeri

Digterparken blev i 1949 betragtet som et dyrt byggeri – 1500 kr. i årlig husleje for en 2 værelsers lejlighed med 3 kamre og et indskud på 1000 kr. “Velhaverbyggeri”, sagde mange arbejdere, men byggeriet blev hurtigt populært med nogle af Viborgs bedste og med tiden billigste lejligheder. Bebyggelsen og arealets smukke udnyttelse blev da også berømmet af arkitekter og boligeksperter, som kom til Viborg for at se, hvordan moderne boligbyggeri kunne indpasses på et stort areal, så de landskabelige værdier blev bevaret og kunne være til glæde for beboerne.

Af Svend Korup

Kilder

Boliger i Viborg udg. af Boligselskabet “Viborg” 1990.