Domprovstegården er opført i slutningen af 1400-tallet. I 1492 arvede en gren af familien Gyldenstjerne den, Knud Pedersen Gyldenstjerne til Tingård og broderen Axel, som i 1512 overdrog den til adelsmanden Niels Skeel og hans kusine, Abel Jepsdatter. I 1700-årene var den fortsat i adelens eje og blev lykkeligvis skånet under de store brande.

I 1834 blev den købt af kammerherre Undall, inspektør ved Viborg Tugthus. Han lejede Domprovstegården ud, og den blev en overgang benyttet som arbejdsanstalt for kvinder. Efter hans død overgik gården til hans svigersøn, landsoverretsprokurator Bregendahl, der blev byens folketingsmand, og hvis fortjeneste det er, at landets første kreditforening i 1851 fik sæde i Viborg. Efter Bregendahls død i 1872 blev ejendommen embedsbolig først for stiftsprovsten og senere for domprovsten.