I 1790 påbegyndtes en familievirksomhed i Viborg, som generation efter generation kom til at virke i barberfaget til ind i 1900-tallet. Slægten lever den dag i dag endnu i Viborg. Den 13. august 1790 fik tyskfødte Jacob Benjamin Dragheim kongeligt privilegium til at barbere og årelade i købstaden Viborg. Dragheim boede i det, der kaldtes Bradepanden (nuværende Sankt Peders Stræde).
Sønnen Carl Frederik Dragheim fulgte i faderens fodspor. Udover at opnå tilladelse til at barbere og årelade fik han i 1820 tilmed bevilling som medicus, billardholder og gæstgiver. I 1826 oprettede han et sygehus på Hjultorvet, hvor Viborg Stiftsmuseum i dag ligger.Dragheims hospital var gennemsnitligt beboet af fire betalende patienter i 1834. Udover dagstaksten tog Dragheim sig også betalt for forbindinger og assistance til distriktslægen. Barberer Dragheim virkede som en slags reservelæge og hjalp med bl.a. tandudtrækninger, obduktioner, operationer og åreladninger.

I 1844 fik Carl Frederiks yngste søn Jacob Benjamin Dragheim borgerskab. Han havde naturligvis assisteret sin far med åreladninger, iglepåsætninger og barberinger, og fortsatte derfor disse aktiviteter. I 1854 var et nyt amtssygehus til afløsning for Dragheims sygehus blevet udbudt i licitation. Det nye sygehus blev opført i Grønnegade, og Jacob Benjamin og hustruen Ane Kirstine overtog økonomistyringen. Jacob Benjamin Dragheim fortsatte barbergerningen ved siden af.

I 1846 fik Jacob Benjamin og Ane Kirstine en søn, som fik navnet Carl Frederik Dragheim. Han fik borgerskab i 1875 og drev barberforretningen i Sankt Mikkels Gade videre fra 1875 til sin død i 1909. Én af hans sønner, Christian Dragheim, videreførte familiens stolte barbertradition i femte slægtsled og drev barberforretningen videre langt ind i det 20. århundrede.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen