Af tidligere rektor Frits Paludan-Møller, Viborg Katedralskole.

Ved 12-tiden nåede motoriserede militærkolonner Viborg og rullede timer efter timer gennem byen i en uophørlig strøm nord på ad hovedvej 13, altså lige forbi Katedralskolen. Farten var stærk. Mandskabet sad fire og fire i hver vogn med stålhjelm på og blikket stift rettet fremad, fremad mod Skagerrak, fremad mod Norge. Ved femtiden begyndte en vis standsning.

Vogn efter vogn stoppede op, og grupper af befalingsmænd gik rundt og søgte kvarter. Tre af dem indfandt sig paa skolen, og – skriver rektor – det var desværre ikke til at komme udenom: Om lidt ville kompagniet Würtz ankomme og tage kvarter på skolen.

Snart kom det motoriserede kompagni. Vognene fyldte de vestlige alleer og en del af gården. Mandskabet indkvarteredes i klasseværelserne og gymnastiksalene. Af sparsommeligheds hensyn stod de sidste uopvarmede. Ej heller havde vi varmt vand, men snart blev begge forhold bragt i orden. Skolen blev en myretue. Mange nysgerrige viborgere trampede med rundt.

Ude i byen kørte en højttalervogn rundt og befalede mørklægning fra et vist klokkeslæt, vel nok kl. 19.

Den næste morgen havde vi sat plakater ved skolens indgang med oplysning om, at skolegangen indtil videre var indstillet. Nogle lærere og en del elever kom alligevel helt hen til skolebygningen. Nogle fik et stærkt indtryk af soldaternes og motorkøretøjernes kolonner. Adjunkt frk. Billetoft blev stærkt rystet, fik næseblod og skyndte sig hjem.

Der gik nu nogle dage med denne indkvartering. Soldaterne sysselsattes med småmarcher til fods og andre småøvelser samt eftersyn og rengøring af materialet. Desuden med boldspil. Der blev holdt orden og mandstugt, fuldskab så jeg intet af, og soldaterne teede sig meget net.

Lørdag eftermiddag den 13. april drog styrkerne ret pludselig bort. Den efterlod et lille kommando til at gøre rent efter sig for de fem dages indkvartering.

Nu var skolen fri igen, og undervisningen genoptoges. Ved den første dags morgensang talte jeg til eleverne om de faldne danske soldaters død, advarede stærkt mod utidig nysgerrighed over for tyskernes materiel, øvrige sager og hele færden og fremhævede, at de nu var vore herrer, som vi skulle holde os fra, og som det var æreløst at gøre sig til kammerater med, sikkert også foragteligt i deres øjne.

Udgivet i: Uddrag fra Viborg Nyt, 1976. Skrevet af rektor ved Viborg Katedralskole Frits Paludan-Møller
Tidspunkt: ca. 1976.

 

Originalen befinder sig på Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune