Erindringer: 9. april 1940. Viborgensere fortæller

Uddrag fra Viborg Stifts Folkeblad, 09.04.1946

Husker De den 9. april 1940?, Viborgensere fortæller

ERINDRINGER FRA 9. APRIL 1940

Den 9. April for seks Aar siden…Nogle Viborgensere om deres Indtryk fra den ulykkeligste og mest skæbnesvangre Dag i Danmarks Historie.

I Dag for seks Aar siden skete det, man havde frygtet siden den anden Verdenskrigs Udbrud den 1. September 1939, men som det danske Folk inderligt havde haabet at kunne undgaa: Danmark blev inddraget i Stormagtskonflikten og besat af tyske Tropper.

Husker De den 9. April? Vi har spurgt nogle Viborgensere om, hvad de husker fra den Dag.

En uhyggelig Dag. Købmand Visti Bech fortæller:

Jeg var ikke lige med det samme klar over, hvad der var sket. Min Kone hørte Motorbrummen og sluttede som saa, at det var Fiskebilerne, der kørte oftere end ellers. Da jeg gik ned til Forretningen tidligt om Morgenen, saa jeg naturligvis Opraabene, og Folk snakkede om, at Tyskerne havde besat Danmark. Jeg saa en flot tysk Personbil, der kom kørende henad Sct. Mathiasgade med en Ladning elegante tyske Officerer. Det ligesom gav én et Indtryk af, at nu saa det galt ud for Danmarks Folk. 9. April var en uhyggelig Dag. Ordren om Mørklægning samme Dag gav os en lille Forsmag paa, hvad vi havde i Vente.

Bare et Gevær! Farvehandler Anders Petersen fortæller:

Jeg blev vækket, da Flyvemaskinerne dundrede ind over Viborg. Jeg sprang ned i Byen, læste Opraabene, der var blevet kastet ned, og forstod, hvad der var sket. Min første Tanke var saa hurtigt som muligt at faa fat i et Gevær. Jeg var allerede paa Vej mod Kasernen, men opgav det. Hele denne forbistrede dystre Stemning tog Modet fra mig. Der var heldigvis ikke ret mange Viborgensere, der ulejligede sig ud for at overvære Indtoget, men nogle var der naturligvis, og enkelte strakte sig endda saa vidt som til at beværte Tyskerne. Man blev bitter i Sindet ved Synet af disse Menneskers Handlemaade, en Bitterhed, der faktisk ikke rigtigt har fortaget sig endnu.

De kunde ikke sove. Politiassistent Ansgaard fortæller:

Hele Politistyrken blev straks efter, at Besættelsesbudskabet var almindelig kendt, indkaldt til at give Møde. Sammen med Politimesteren inspicerede jeg Viborg i Bil, og der blev udsendt Patrouiller for at bistaa Befolkningen ved eventuelle Episoder. Kl. 1 blev det meddelt i Radioen, at Mørklægningen skulde sættes i Kraft fra Mørkets Frembrud, hvorefter vi maatte ud med Højttalervogn for at instruere Folk herom. For at undgaa Spektakler og Demonstrationer blev al Musik, Optræden og Dans forbudt fra samme Dags Aften. Vi havde om Morgenen en Masse Opringninger fra Mennesker, der var gale over Motorstøjen. En Dame ringede til mig og klagede over, at hun ikke kunde sove i al den Spektakel, men da jeg gjorde hende opmærksom paa, at Tyskerne havde besat Landet, udstødte hun et Skrig og smækkede Røret paa.

Skuffede Soldater. Stabslæge Tarp fortæller:

Jeg blev vækket ved Femtiden om Morgenen sammen med de øvrige Officerer, og vi var med det samme klar over, at noget var galt. Jeg kørte op paa Kasernen, mens Flyvemaskinerne dundrede hen over Viborg. Vi fik Ordre om, at Fjendtlighederne skulde indstilles. Soldaterne havde den allerstørste Lyst til at fyre løs mod Hitlers sorte Fugle, og det kneb at holde Styr paa de Unge Mennesker. Det var dem en Skuffelse, at de ikke fik Lov til at slaas for deres Land.