I sommerferien mellem 1. og 2.gymnasieklasse – 1965- arbejdede jeg i køkkenet hos EMIL P. Jeg “stillede an” dvs arrangerede de bestillinger, der blev indgivet til servitricen, og jeg vaskede op-med opvaskemaskine og holdt køkkenet propert.
Det var lange dage, men spændende for mig, der ellers var noget af en “hjemmefødning”, der var andre unge mennesker, der enten var ansat i en eller anden kapacitet, eller som bare kiggede ind for at snakke lidt med pigerne bag disken, i konditoriet og køkkenet. Om aftenen, når der skulle lukkes og slukkes, skulle alting være fint og rent og parat til næste dags ryk-ind af gæster, og det var en fornøjelse at få lov til at arbejde sådan et “fint” sted.
Der var snehvide duge på bordene, porcelænet var af den bedste slags, og det må have været en oase i hverdagen for mange af byens borgere og for udenbys turister, sådan at gå ind i konditoriet,hvor der til dagligt var dækket op, som var der fest.
Man kunne få smørrebrød og sodavand, konditoriets egne, legendariske kager – flødekager eller “tørkager”- og kaffe eller te, som også hørte under “køkkenpigens” domæne. Da sommeren var ovre, havde jeg tjent penge nok til at kunne købe en skrivemaskine og en hårtørrer, og så endda have penge i banken.
Skrivemaskinen var vild luksus, for skolen accepterede stadig kun opgaver og stile skrevet i hånden med blyant eller fyldepen, men hårtørreren var en virkelig nødvendighed, for det var stadigvæk en tid, hvor vandonduleret hår var sagen, og med egen hårtørrer var det jo ingen sag at se godt ud.
Jeg kom til Tisted a/m ved Tapdrup 1. nov 1956 og tog med den røde bus til Viborg, hvor vi var fire der spillede badminton i ekserserhuset. Når dette var færdig, tog vi ned på Emil P’s konditori, hvor vi fik kaffen og måske lagkage. Emil P junior kom altid og hyggede sig med os, for han spillede oldb. badminton.
Det var ret hyggelige stunder, jeg mindes med glæde. Vi startede bordtennis (efter opfordring af Junior) nede i hans kælder, med stiftende generalforsamling og det hele. Ja, en god tid på Emil P’s konditori med det røde gulvtæppe og plysmøbler og starten på TV.
Mine forældre mødte hinanden i Emil P’s Konditori. De arbejdede der begge to i årene op til 1925. Min far (født 3. maj 1903) var i konditorlære, og min mor (født 3. april 1902) var (i lære? som) bagerjomfru. Min mor hed Valborg Schibler og var datter af glarmester Sophus Schibler og Nielsine. Min far hed Søren Christian Schmidt Madsen og var søn af bager Marius Madsen og Metteline fra Vejle.
Mine forældre blev gift 30. eller 31. august 1925 og åbnede eget konditori i Nørregade i Vejle. Desværre har jeg ingen fotos fra den tid (jeg var lidt hårdhændet, engang jeg ryddede op i de gamle sager). De fortalte, at Emil P. kunne være en hidsigprop. Engang slog han min far i hovedet med en grydeske, hvortil min far sagde:”Den knak s’gu” – og det gjorde den.
