Gunnar Olesen, der var leder af modstandsgruppen Løgstrup-Kvols under besættelsen, fortæller om en våbenmodtagelse natten mellem søndag og mandag den 25. og 26. februar 1944:

I radioudsendelsen fra BBC den pågældende søndag aften var der blandt de mange hilsener også en hilsen til ”Kaj”, hvilket betød, at der den kommende nat ville blive kastet engelske våben ned på pladsen ”Jordbro” nord for Dalgas plantage.

Efter at Gunnar Olesen havde alarmeret gruppens folk i Kvols og Løgstrup, var han igen på vej til Kvols. I den mørke nat og med mørkelagt cykellygte var han så uheldig at køre ind i et kompagni tyske soldater, der uden lys marcherede på vejen for at komme på øvelse. Efter et noget voldsomt ordskifte mellem den tyske officer og Gunnar Olesen på hvert sit sprog, som de gensidigt ikke forstod, fortsatte han sin natlige gerning.

Efter at gruppen var samlet på modtagepladsen til den fastsatte tid, blev retningslysene, to klare og en rød lygte med 75 meters mellemrum, sat ud til at vise vindretningen. Fire meter ude til venstre for sidste lygte blev signallygten så placeret, og vi var nu klar til at modtage den engelske gæst, som kunne ventes i tidsrummet 23 og 03.

Efter en times ventetid hørte vi den metalliske brummen, som var så karakteristisk for de engelske flyvemaskiner, og snart dukkede den frem mellem de drivende skyer. Retningslysene blev tændt og morsesignalet L, en prik, en streg og to prikker, blev sendt og ud af maskinen væltede 12 containere, som langsomt dalede til jorden under de åbne faldskærme.

Der blev nu travlhed med at få godset og skærmene samlet sammen, og på en lastbil blev det kostbare gods bragt til mit hjem Sdr. Hedegaard, hvor det blev gemt i en tom svinesti, godt dækket til med halm.

Dagen efter den begivenhedsrige nat fik vi besøg af et par tyske soldater, der kiggede sig nysgerrigt om på gården. Dette gjorde, at vi snarest fik det engelske materiel flyttet.

Nogle nætter efter blev imidlertid to af gruppens medlemmer taget af Gestapo, da de var på vej hjem efter en aktion. De blev ført til Aarhus og udsat for streng tortur.

I mit tilfælde blev gården en aften pludselig omringet af tyske soldater med Gestapo i spidsen, og min bror, Peter, og jeg blev straks anholdt. Medens min mor og søster så til, blev vi ført op i storstuen, hvor især min bror blev udsat for en hård behandling af Gestapos danske håndlanger. Flere gange blev han slået i jorden, når han ikke svarede hurtigt nok på spørgsmål. Omsider var han så hårdt tilredt, at han fortalte, at våbnene var gravet i jorden på gårdens mark.

Vi blev nu ført til Aarhus og blev indsat i arresten, og her begyndte nu en langsommelig afhøring under tortur. De var især meget brutale overfor min bror.

Jeg kom også i forhør. Jeg husker, at jeg dagen før skærtorsdag var i forhør i næsten et halvt døgn fra klokken 15 til klokken 3 om natten, hvor jeg havde hænderne lænket sammen. Jeg blev flere gange slået i hovedet af den danske tolk, som var meget brutal og bandede. Mine læber var flækkede, og mine hænder var ilde tilredt efter slag af hans pistol.

Det endte med, at vi blev anklaget for våbenmodtagning, sabotage og tyveri fra værnemagten. Vi blev sendt til Frøslevlejren.

Gunnar Olesen, Leder af modstandsgruppen Løgstrup-Kvols

Uddrag af Viborg Stifts Folkeblad, 12.10.1983