Ernst Th. Pilgaard (1893 – 1982) var en af de tilflyttere, som fik succes i Viborg. Skomagerhåndværket havde præget Viborgs næringsliv i over 900 år, men håndværket blev udrangeret, da industrialiseringen for alvor indtog byen omkring 1900. Alligevel skulle det blive dette håndværk, som Ernst Pilgaard gjorde til sit levebrød.Efter opvæksten i nærheden af Ringkøbing kom Ernst Pilgaard i lære som tøffelmager i Herning. Kontakten med Viborg fik han, da blev indkaldt som befalingsmand i hæren. Som soldat i Viborg startede han forhandlinger med træskofabrikant Gissel om at overtage dennes forretning i Viborg. Resultatet blev, at Pilgaard overtog forretningen i sommeren 1917 – to dage efter hjemsendelsen fra militæret.

Træskoforretningen i St. Sct. Mikkels Gade 12 blev købt for 2.000 kr. I begyndelsen indkøbte Pilgaard færdige træskobunde, som de fire arbejdere herefter påmonterede læder. De færdige træsko blev efterfølgende solgt en gros til landets skotøjsforhandlere. Produktsortimentet blev i 1923 udvidet til også at omfatte slippers og morgensko. I 1928 blev fabrikken derfor udvidet. Pilgaard købte naboejendommen og fik nu to etager at producere sko på. Da valutacentralen i 1930’erne indførte regulering af importen, udvidede Pilgaard produktionen til at omfatte alle former for fodtøj. Udvidelsen af sortimentet skulle vise sig at være klogt. Interessen for træsko var dalet så meget, at der i slutningen af årtiet knap var arbejde til én mand i træskoafdelingen. Til gengæld fik de en renæssance under 2. verdenskrig. I slutningen af 1950’erne var virksomheden vokset en del i forhold til Pilgaards overtagelse i 1917. Dengang kunne forretningen beskæftige fire mennesker, mens virksomheden i 1957 havde omkring 30 ansatte.

I 1965 blev skofabrikken Oxford flyttet til Viborg. Denne fabrik overtog Pilgaard og lagde den sammen med sin egen. To år senere kunne han fejre sit 50-års jubilæum i virksomheden og overlod i den forbindelse posten som administrerende direktør til datteren Inga Pilgaard. Hun fik ikke så lang tid til at lede virksomheden som sin far. Allerede i 1969 lukkede fabrikken, men Ernst Pilgaard og hans kone boede på ejendommen til 1980, selvom ejendommen i forbindelse med virksomhedens lukning var blevet solgt.

Som andre fabrikanter var også Ernst Pilgaard aktiv i det offentlige liv. En kort overgang sad han som konservativt medlem af byrådet, og i tre år var han medlem af ligningskommissionen. Herudover helligede han sine kræfter til Indre Missions Samfund og Ydre Mission.

Billede 1: 1918.
Billede 2: Støvlesyning i 1930.
Billede 3: 1943.
Billede 4: Skotøjsfabrikkens varelager i 1942.