Ungdomsarbejdet begynder

Som en forløber for KFUK, blev der i 1884 i Viborg oprettet en Pigeforening af kommunelærerinde Edle Frydensberg med det formål at samle nogle unge piger til kristelige møder. Samtidig havde Viborgs første indremissionær, Poul Jensen Holk, sammen med pastor Glarboe ved Søndre Sogns Kirke gennem længere tid samlet unge mænd til kristelige møder. Den 15. februar 1885 dannede de en ynglingeforening, der senere blev støttet af Viborgs stiftsprovst Frederik Zeuthen. Han holdt møder med foreningens medlemmer hver søndag aften. Arbejdet med ungdommen fortsatte frem til århundredskiftet, da ynglingeforeningens medlemmer svandt ind. Foreningen manglede en leder samtidig med, at flere af foreningens medlemmer flyttede fra byen.

Foreninger for ungdommen

Allerede i 1889 blev KFUK i Viborg oprettet, dog i begyndelsen under forkortelsen KFUP, hvor p’et stod for piger. Efter ynglingeforeningens nedlæggelse mente flere, at der stadig var brug for en forening for unge mænd i Viborg. I efteråret 1902 trådte en kreds af mænd sammen for at danne en ny ungdomsforening kaldet Kristelig Forening for unge Mænd i Viborg, eller KFUM i daglig tale. Foreningen blev stiftet på et møde i menighedshuset den 21. november 1902 med det formål at samle unge mænd i Viborg for at vække dem til åndeligt liv i troen på Gud og Jesus Kristus.

En ungdomsbevægelse

KFUM – Kristelig Forening for Unge Mænd – og KFUK – Kristelig Forening for Unge Kvinder – samlede i årene efter 1900 tusindvis af unge over hele landet og var led i en verdensbevægelse – YMCA, der var startet i England i 1844.

Et tæt forhold til kirken og Indre Mission

Foreningerne havde et tæt forhold til kirken og Indre Mission især. Dette ses i KFUM’s første bestyrelses sammensætning, hvor stiftsprovst Helweg-Larsen blev foreningens første formand. Helweg-Larsen var samtidig formand for Indre Missions Samfund i Viborg. Også indremissionær Rasmussen var med i bestyrelsen og boede på KFUM. Både KFUM og KFUK gjorde også hyppig brug af byens kirker til ungdomsgudstjenester.

Foden under eget bord

Efter KFUMs foreningsdannelse i 1902 fik KFUM lokaler på 1. sal på hjørnet af Vestergade og Nytorv. I 1906 flyttede foreningen til nye og større lokaler i St. Sct. Mikkels Gade 21, indtil bestyrelsen i 1913 besluttede at bygge en stor bygning på Trekronervej. Foreningens aktiviteter strakte sig efterhånden vidt, og de daværende lokaler var ikke store nok. Den lokale arkitekt, Søren Vig-Nielsen, fik til opgave at tegne KFUM-bygningen. Da den nye bygning stod færdig i 1913, rådede foreningen over to mødesale, flere mindre mødelokaler, en dagligstue, et pensionat i kælderen og en hel del enkeltværelser til unge mænd på pension. KFUK holdt i de første år sine møder i menighedshuset, men fik i 1912 sin egen bygning på Vesterbrogade 3. I 1931 fik KFUK en ny bygning i Boyesgade, og den gamle bygning blev solgt til grosserer Karl Kristiansen.

KFUM og K

Indtil 1961 var KFUM og KFUK adskilt i to foreninger. Begge foreninger havde hver sin bygning, sine egne værelser til udlejning, eget pensionat og egen sekretær, som stod for den daglige drift. I årenes løb eksisterede der dog et voksende samarbejde mellem foreningerne, indtil bestyrelserne for de to foreninger i 1961 besluttede at gå sammen i Kristelig Forening for Unge Mænd og Kvinder – KFUM og K.

Billede 1: KFUMs bygning på Trekronervej 10 i 1913.
Billede 2: Møde i KFUM. Øverst fra venstre: Alfred Zorn, Johannes Bertelsen. Nederst fra venstre: Hans Tyge Jacobsen, Johannes With (1883-1954, var sekretær i KFUM), Laurits Zorn, Viggo Hald, Jens Jensen Billede taget: 1911.