Biskop
Født: 1493 — Død: 1547
Jørgen Friis blev i 1521, 28 år gammel, efter pres fra Christian den 2. og dronning Elisabeth valgt af domkapitlet til biskop i Viborg, selv om han endnu ikke havde opnået den ”kanoniske” alder på 30 år, som den katolske kirke ellers krævede.
Som biskop blev han medlem af rigsrådet og blev også af kongen betroet vigtige statshverv. Men hjemme i sit stift viste han sig som en verdsligsindet mand, der samlede gods til bispestolen og ofte lå i strid med herremænd og klostre om jordbesiddelser.
Kamp mod reformationen
I Jørgen Friis tid som biskop kom det lutherske røre til Danmark og Viborg, og til at bekæmpe de nye tanker viste Jørgen Friis sig ganske uden evner. Det ikke var ham, men Odenses biskop, der skrev til borgerne i Viborg og advarede dem mod Hans Tausens falske lære, og da Jørgen Friis forsøgte at få Hans Tausen arresteret, sluttede Viborgs borgere op om Hans Tausen og fordrev biskoppens folk.
Jørgen Friis forlod Viborg og opholdt sig mest på herregården Spøttrup, der tilhørte bispesædet, Men i 1528-29 lod han en stærk borg opføre ved Hald sø, og her gemte han sig mod folks vrede, mens borgerne i Viborg efter kongens tilladelse rev Viborgs 12 katolske kirker ned og i stedet brugte de to gamle klosterkirker som sognekirker.
Efter herredagen i København 1536, der indførte den nye lutherske lære i hele Danmark, blev Jørgen Friis pågrebet uden for Hald og sad fængslet – i begyndelsen endda på sin egen stærke borg – indtil han i 1538 anerkendte den nye tro og den nye konge. Han levede nu som herremand, og i 1540 blev han forlenet med Vrejlev kloster i Vendsyssel og blev igen medlem af rigsrådet.
Af Svend Korup
Kilder
Viborgs historie, bind 1, Viborg kommune 1998.
Den danske kirkes historie, bind 3.
Dansk biografisk leksikon, bind 4,1980.