Viborgs ældste bebyggelse har ligget i Sct. Peders Stræde kvarteret. Fundene herfra kan dateres til ca. år 800. Senere omkring år 1000 blev det flade areal mellem Riddergade og Søndersø bebygget. Her har i begyndelsen af 1000-årene eksisteret et håndværkerkvarter med skomagere og kammagere og muligvis metalhåndværkere. Et af husene er dateret til 1018, og under huset fandtes flere ældre lag, så man kan regne med, at den ældste bebyggelse her går tilbage til slutningen af 900-årene.

Kernen i bebyggelsen har antagelig ligget ved det vejkryds, der er dannet mellem den nord-sydgående vej gennem Riddergade og den vej, der fra Asmildsiden har ført over tangen mellem de to Viborgsøer. Viborg har sandsynligvis bestået af flere isolerede bydele, med en bebyggelse i nærheden af den senere Sct. Mikkels port, der var et fladt område gennemstrømmet af en bæk. Omkring domkirken kan der også ret tidligt være dannet et gejstligt kvarter. I den vestlige del af byen i Store Sct. Peder Stræde blev den ældste bebyggelse til en regulær bydel omkring midten af 1000-tallet.