Mindesmærkerne for Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 står rundt omkring i Viborgegnen og vidner om Danmarks glæde over, at ”en røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage” (Pontoppidans digt: Sønderjylland).
Alle sten er fundet i byerne, på markerne eller andre steder med tilknytning til byerne.
Ravnstrup-stenen (Ravnstrup sogn, Nørlyng Herred): I 1926 rejste stationsmester Johannesen, med hjælp fra beboerne, en genforeningssten på et mindre trekantet jordstykke, som var ”herreløst”. Stenen er en jernsten. Man havde tidligere forsøgt at slå den i stykker, men uden held, hvilket kan ses på stenen. Stenen vender ud imod Viborg – Holstebro Landevej. På stenen står der: 1864 – 1920 Dansk af sind og dansk af rod skiltes du fra færdes jord! Efter tunge trængsels dage trofast vendte du tilbage.
I november 1926 blev stenen overdraget til Aktieselskabet Ravnstrup forsamlingshus, efter at stationsforstander Johannesen havde den i sin varetægt.
Foulum-stenen (Tjele sogn, Sønderlyng Herred): I 1920 blev Foulum-stenen afsløret på Dybedalen. Stenen blev rejst af husmand Jens Thygesen og hans fem sønner. De var alle seks med i sikringsstyrken under 1. verdenskrig. På stenen er der øverst to kongekroner og under dem står der: G. E. 1864 – 1920 15. – 6. Afsløringen var en privat højtidelighed.
Ørum-stenen (Ørum sogn, Sønderlyng Herred): I 1925 rejste man stenen på en plads ud til Randers – Viborg Landevej med kirken og kirkegården som baggrund.
På stenen står der: 1864, Aarene randt, baandene bandt, modersmaalet, sejr vandt, 1920. På stenens sokkel står der i en indstøbt forseglet flaske: 15.juli 1925, i Kong Christian X’s 14. regeringsaar rejste borgere i Ørum denne sten til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 efter 56 aars adskillelse. Stenen blev fundet og skænket af gaardejer Chr. Overgaard, Hulbæk, pladsen og grunden af købmand Valdemar Madsen, Ørum. Lærerinde, frøken Laura Bjørn, Ørum, har forfattet indskriften. Gud bevare det genforenede Danmark helt og udelt. Ørum, i juli 1925. Søren Levring.
Byens borgere skal vedligeholde stenen.
Mollerup-stenen (Ørum sogn, Sønderlyng Herred): Stenen i Mollerup har fået en plads på en beplantet trekant ud til Viborg – Randers Landevej. På stenen står der: Sønderjylland 1864 – 1920. Mindestenen blev afsløret den 2. oktober 1920.
Øby-stenen (Viskum sogn, Sønderlyng Herred): I 1920 blev stenen afsløret. På stenen er der en kongekrone og en dobbelt indhugget cirkel hvor der står: Sønderjylland 1864 – 1920. Stenen blev sat i skolehaven ud i mod skolepladsen. Det var skoledistriktets beboere, der hjalp til med at rejse stenen på initiativ af lærer Pedersen og sognefoged Jens Bay.
Vejrum-stenen (Vejrum sogn, Sønderlyng Herred): Stenen er sat i nærheden af forsamlingshuset og brugsforeningen. Gårdejer Morten Levring, Vejrum, rejste mindestenen og sørgede for beplantningen og vedligeholdelse af stenen og omgivelserne. Da stenen var sat, blev der lavet en indsamling i sognet, da man mente, at det skulle være en folkesag at rejse sådan en sten. Grunden til, at Morten Levring rejste stenen, var, fordi faderen havde deltaget i krigen 1864.
På stenen er der indhugget det danske våbenskjold: 1864, naar, træet, fuld, af, blomster, staar, det, skal, min, hjemkomst, melde, 1920. Linjerne er fra H.C. Andersens sang ”Det gamle træ, o, lad det staa”
Blikhøjgaard-stenen (Vorning sogn, Sønderlyng Herred): Stenen blev rejst og afsløret august 1932. Den står på en gravhøj fra bronzealderen, som hører til slægtsgården Blikhøjgaard. På stenens forside imod øst står der: Minde om sønderjydernes troskab 1864 – 1920. På østsiden af stenen står der: Marie Ok, Jens Flarup, satte sten, denne Ok, Karl lærer, huk disse, runer. Stenen bliver vedligeholdt af ejeren af Blikhøjgaard.
Hammershøj-mindet (Hammershøj sogn, Sønderlyng Herred): I juli 1920 blev der plantet et lindetræ på en trekantet plads omgivet af veje som et tegn på genforeningen. Senere på året blev der sat en natursten op foran lindetræet og indhugget skriften: 1864 Sønderjylland 1920. I 1930 overtog borger – og håndværkerforeningen ansvaret for at passe mindesmærket.
Sønderbeg-tavlen (Sønderbeg sogn, Sønderlyng Herred): I 1920 tog sognepræsten initiativ til at få sat en mindeplade op ved indgangsdøren til kirken, og i juni 1921 blev tavlen sat op. På stenen står der: Minde om Sønderjyllands genforening med Danmark 1864 – 1920. Guds fred med de døde, der stred for vor sag. Gud signe vort folk i det gryende dag. Han hørte vor bøn gennem sorgtunge aar. Han helede vort fæderlands blødende saar.
Læsten-stenen (Læsten sogn, Sønderlyng Herred): Mindestenen er placeret, hvor tre veje mødes uden for den daværende brugsforening i Læsten. I 1921 blev stenen rejst, og på stenen står der: 15. juni, Sønderjylland genforenet med Danmark 1864 – 1920. Gud, han raader, naar vi fange sejr igen. Den sidste sætning er omkvædet fra Carl Plougs sang ”Paaskeklokken kimer mildt fra den danske kyst”.
Øster-Bjerregrav-stenen (Øster-Bjerregrav sogn, Sønderlyng Herred): I 1920 besluttede byens beboere, at der skulle rejses en mindesten, men da de ikke kunne finde en passende sten, lavede de en obelisk af cement med jern– og trådindlæg. Mindestøtten er hvidmalet, og på en marmorplade, som er sat på, står der: 1864 Vort haab blev opfyldt 120. Byen står selv for at vedligeholde mindestøtten.
Aalum-stenen (Aalum sogn, Sønderlyng Herred): Mindestenen blev rejst og afsløret i 1920. Den er placeret ved en ”vejgaffel” i byen. På stenen står der: 1864 – 1920 Sønderjylland tabt og vundet. Stenen bliver vedligeholdt af sognet, da den står på kommunens grund.
Vinkel-stenen (Vinkel sogn, Middelsom Herred): Mindestenen er placeret ved hovedindkørslen til Vinkel skole. På stenen er der lavet det danske våbenskjold, som deles af et bredt kors, hvor der står: 1864 folket delt, atter helt 1920. Mindestenen blev afsløret december 1922. Vinkel skole står for at vedligeholde stenen.
Rødkærsbro-stenen (Vindum sogn, Middelsom Herred): I 1919 blev der i Rødkærsbro anlagt et lille lystanlæg, som blev kaldt Lunden. Det var Borger– og håndværkerforeningen, som stod for dette lille anlæg, ligesom det også var den, der stod for, at Rødkærsbro fik en mindesten i 1920. På stenen står der: Genforeningen 1920. Borger– og håndværkerforeningen står for at passe anlægget og stenen.
Bjerring-stenen (Bjerring sogn, Middelsom Herred): I midten af Bjerring by danner to veje en lille trekant, hvor der i 1920 blev rejst en mindesten. På stenen står der: Adskilt 1864 Forenet 1920. Det særlige ved denne sten er, at den har en dyb fuge/kløft, som sognets beboere mente afspejlede adskillelsen.
Hjermind-stenen (Hjermind sogn, Middelsom Herred): Mindestenen blev rejst i 1920 på et trekantet område inde i byen, omgivet af veje. På stenen står der: Atter det skilte bøjer sig sammen 1864-1920. Byen står for vedligeholdelse.
Lee-stenen (Lee sogn, Middelsom Herred): Stenen er placeret inde midt i byen på et trekantet areal. Mindestenen blev rejst i juli 1920, og på stenen står der: Tabt 1864 Genforenet 1920. Byens beboere står for vedligeholdelsen af stenen.
Hjorthede-stenen (Hjorthede sogn, Middelsom Herred): Mindestenen blev rejst og afsløret i 1920 på et trekantet areal midt i byen, omgivet af veje. På stenen står der: Alt, hvad fædrene har kæmpet, mødrene har grædt. Har den Herre stille lempet, saa vi vandt vor ret. 1864 – 1920. Stenen bliver vedligeholdt af menighedsrådet.
Vium-stenen (Vium sogn, Lysgaard Herred): Mindestenen blev rejst sommeren 1920 af daværende sognepræst A. T. Holm. På stenen står der: 1864 – 1920. Af guds naade, løst i Solglans Danmarks gaade. Indskriften er et citat fra Grundtvigs trøstebrev til Danmark. Viums præsteembede står for at vedligeholde mindestenen.
Sjørslev-stenen (Sjørslev sogn, Lysgaard Herred): I byens anlæg blev der i 1921 rejst en mindesten for genforeningen. I en halvbue på stenen står der: Sønderjyllands genforening med Danmark 1920. Et interesseselskab står for at vedligeholde mindesmærket.
Thorning-stenen (Thorning sogn, Lysgaard Herred): Stenen blev i 1920 rejst på kirkepladsen, der blev lavet om til et anlæg. På stenen står der: 1864 Danmark samlet skal bestaa, nord og syd for Kongeaa 1920. Disse to linjer er taget fra Axel Andersens genforeningssang ”Efter uvejrs tunge dage”. Det er byens beboere, der vedligeholder anlægget og dermed også mindestenen.
Litteratur
Viborg Stifts Folkeblad d. 7. november 1933.
Viborg Stifts Folkeblad d. 20. november 1933.