Henrik Gerner var biskop i Viborg fra 1693 til 1700. Han er kendt for sin indsats under svenskekrigene, sit store forfatterskab, sit virke som biskop og sin tragiske død.
I 1658 blev Henrik Gerners præstegård i Birkerød plyndret af svenskerne. Efter at Kronborg slot var erobret af svenskerne, var han gerne med i sammensværgelsen, der skulle generobre fæstningen. Gerner kunne engelsk, og hans opgave var at forsøge at få den svenske konge Karl Gustavs engelske lejetropper, der var utilfredse med deres vilkår, over på dansk side.
Sammensværgelsen blev opdaget, Henrik Gerner blev arresteret og underkastet tortur af svenskerne, men uden at røbe noget. Han blev dømt til døden, men ikke henrettet, da svenskerne kunne bruge ham i et forsøg på at få den danske regering til at løslade den svenske gesandt i København.
Han blev dog først frigivet ved freden i 1660. De tredobbelte lænker og den 18 kg tunge jernkugle, som han havde båret under sit fangenskab, lod Henrik Gerner ophænge i Birkerød Kirke, hvor de kan ses den dag i dag.
Efter krigens trængsler fulgte nogle lykkelige arbejdsår. Han var en flittig præst og kom i trygge kår, fordi han var en dygtig landmand med et åbent blik for naturen og bondens liv. Det kommer til udtryk i hans store forfatterskab, hvor han skildrer bondens arbejde året igennem og fortæller om Nordsjællands flora.
I flere bøger ses han sociale sindelag og i andre bøger hylder han den enevældige konge. I hans prædikensamlinger møder vi en mandig gudsfrygt og en praktisk religiøs prædikant. Han interesserede sig for sproget og kom i en lang strid med Peter Syv om retskrivningen på et tidspunkt, hvor den danske ortografi endnu ikke var lagt fast.
I Viborg blev Henrik Gerner kendt som en myndig biskop, der opmuntrede stiftets præster til nidkærhed i tjenesten og et ulasteligt liv.
Under et måltid satte et stykke kød sig fast i halsen på den halvfjerds årige biskop. Han kunne hverken synke det eller få det op, og han kunne ikke længere spise og måtte afvente sultedøden. Henrik Gerne lod da en kiste bringe til bispegården, og stoisk og rolig, som han havde været hele livet, lagde han sig, da han mærkede døden komme, op i kisten.
Af Svend Korup
Litteratur
Viborgs historie, bind 1. Viborg kommune 1998.
Dansk Biografisk Leksikon, bind 5. København 1980.
