Glans over byen – “det hvide lys” når til Viborg

I 1902 hængte fabrikant Aage Philipsen en lille række pæreformede glas op i sin lille forretning på Sct. Mathias Gade. Pærerne var med ledninger forbundet til en gasmotordrevet dynamo. Da Philipsen startede motoren, blev de undrende borgere tilskuere til et hvidt blinkende lys, der nærmest virkede magisk.

Det var “det hvide lys”, som folk havde hørt så meget om, men som endnu ikke var set i Viborg. Året efter nedsatte Byrådet et udvalg, som skulle undersøge, om der var grundlag for et elektricitetsværk i byen. Det viste sig, at der kun var interesse for strøm til 11 pærer. Det var ikke just et bæredygtigt grundlagt for et elværk.

Viborgs først elektricitetsværk

I 1905 blev elektricitets-sagen genoptaget, da den virkelystne fabrikant Jacob Brems ansøgte om i samarbejde med et udenbys firma at få koncession på at anlægge et elektricitetsværk.

Byens elektricitetsudvalg vedtog at anbefale byrådet opførelsen af et privat elektricitetsværk. Men så let skulle det ikke gå. Byrådet afslog at give Brems koncessionen. I stedet vedtog man et forslag fra lektor Adolf Lomholt om opførelsen af et kommunalt værk. Lomholts forslag var kommet i stand, efter han umiddelbart inden byrådsmødet havde diskuteret sagen med fabrikant Aage Philipsen. Det hidtidige elektricitetsudvalg valgte på baggrund af beslutningen at træde tilbage i protest.

I februar nedsatte byrådet et nyt udvalg, der tog fat på projekteringen af Viborgs første kommunale elektricitetsværk. En ny prøvetegning viste, at der nu ville være et grundlag på 270 – 280 lamper. Det var tilstrækkeligt til, at elektricitetsudvalget ansatte Viborgarkitekten Søren Vig-Nielsen til at udarbejde det endelige forslag til en bygning til værket, der skulle placeres på en grund i Sparregade. Da først elektricitetsværket i 1907 begyndte at producere, steg efterspørgslen voldsomt. Allerede året efter var der kommet en tilslutning på 2.700 lamper og 54 elektriske motorer. Det hvide lys var kommet til byen.