Hammershøj, Edvard Handberg

Skomagermester
Født: 1842-10-03 — Død: 1926-04-10

Edvard Hammershøj var født ind i en gammel håndværkerslægt, der i flere generationer prægede Viborgs nærings- og foreningsliv. Hans far var skomagermester Anders Hammershøj, født 1814, og hans farfar var skomagermester Anders Thomsen Hammershøj. Slægtens første i Viborg var hans tipoldefar Anders Thomsen, der fik borgerbrev som skræddermester i 1743. Han var født i Hammershøj øst for Viborg, og efter ham fik slægten sit navn.

Edvard Hammershøj kom i lære hos sin far og aflagde sit svendestykke over for skomagerlavet i 1861, 18 år gammel. Efter 6 år som svend nedsatte han sig i 1867 kun 25 år gammel som selvstændig skomagermester. I 30 år var han skomagermester, men han blev i 1867 billettør ved kødkontrollen, sikkert fordi vilkårene for skomagerne ligesom for andre af byens håndværkere på denne tid blev stadig dårligere.

I Edvard Hammershøjs tid om håndværksmester blev forholdene for håndværkerne nemlig helt ændret. Grundloven fra 1849 lovede, at alle indskrænkninger i næringsfriheden skulle ophæves, og i 1857 kom den nye næringslov med virkning fra 1862. Håndværkslavene blev opløst, og de gamle lavs kontrol med antal af mestre, med uddannelsen af håndværkssvende og med prisfastsættelsen forsvandt.

Det ændrede vilkårene for alle håndværk, og dertil kom for byens mange skomagermestre en stadig stigende konkurrence fra de nye skotøjsfabrikker, der kunne fremstille fodtøjet billigere end skomagerne, der efterhånden kun fandt beskæftigelse med reparation og forsåling. Hele denne udvikling skete i Hammershøjs levetid.

Han døde 83 år gammel, og i nekrologerne skrev de lokale blade blandt andet: ”Han bevarede udviklingen i sig, ligesom minderne levede i ham”. ”Han kunne som næsten ingen anden fortælle om gamle dage, og han blev også meget benyttet som foredragsholder om emner fra svundne tider”. I årene 1919-21 bragte Viborg Stifts Folkeblad et stort antal interviews mede gamle viborgensere, der fortalte om livet i Viborg i midten af 1800-tallet.

Især artiklerne med Hammershøj er meget oplysende og blev meget læst. I Historisk Samfunds årbog Fra Viborg Amt 1987 har Thomas Bloch Ravn skrevet en stor artikel En solid og god håndværkerstand – omkring skomager Hammershøjs beretning om håndværk og købstadsliv i Viborg i forrige århundrede. Artiklen gengiver Hammershøjs erindringer fra barndom og ungdom, dvs. årene fra slutningen af 1840-erne til han nedsatte sig som mester i 1867, mens Hammershøjs erindringer fra hans senere år må læses i Viborg Stifts Folkeblad.

Hammershøj fortæller om tilværelsen for den jævne borgerstand, om håndværk og lavsvæsen, markedsrejser og torvehandel, toldafgiften ved byens porte, livet i det gamle Viborg og byens udvikling med nye gader og kloaker, om byens styrelse og kendte borgere, skolevæsen, post og diligencekørsel og Viborg under krigene i 1848-50 og i 1864.

Skomagermester Hammershøj lægger vægt på to ting i sin fortælling. For det første, at Viborg var en håndværkerby, og han fremhæver den jævne borgerstands betydning for byen. For ham er Viborg ikke blot embedsmændenes og officerernes by. For det andet at selv om den gamle tid var slut, så indebar udviklingen ikke kun fremskridt.

For ham var håndværkernes gamle sammenhold og fællesskab mere værdifuldt end den konkurrence og ”enhver er sin lykkes smed” indstilling, som han så omkring sig i sin alderdom.

Af Svend Korup.

Litteratur

Viborg Stifts Folkeblad 1919-21.

Thomas Bloch Ravn: En solid og god håndværker-stand – omkring skomager Hammershøjs beretning om håndværk og købstadsliv i Viborg i forrige århundrede, I Fra Viborg Amt 1987, s.7-58.

Viborgs historie 2, Viborg kommune 1999, s. 81ff.