Baggrunden for at danne et hjemmeværn i Viborg var dels et ønske indenfor modstandsbevægelsens rækker om at skabe et værn, der kunne påtage sig at forhindre en gentagelse af den 9. april 1940, da Danmark blev besat af Tyskland, dels en spontan fornemmelse af, at det samarbejde, der var groet op i modstandsbevægelsen, var værdifuldt og derfor burde fortsættes.

I Viborg blev hjemmeværnet dannet efter befrielsen i 1945. Der blev blandt besættelsestidens frihedskæmpere uddelt lister, hvor interesserede kunne melde sig til hjemmeværnet. I starten var værnets form og opgaver endnu ikke klart definerede, og dette blev drøftet på den stiftende generalforsamling i Hjemmeværnsforeningen for Viborg og Omegn i oktober 1945. Generalforsamlingen blev holdt på Viborg Katedralskole under kolossal tilslutning, hvor resultatet blev, at foreningen startede med ca. 860 medlemmer fra Viborg by og opland. Dyrlæge Poul Oxhøj blev formand, mens proprietær Chr. Winsløw Nielsen, grosserer Otto Thoft Nielsen, revisor Aa. Schytte Hansen, oberstløjtnant C.O. Pedersen samt værkstedsleder C.H. Grotrian kom i bestyrelsen.
Værnets opgaver blev klarlagt. Foreningens formål var at styrke den danske befolknings vilje og evne til at forsvare landet. Man gjorde klar til optræning og militære øvelser. Terrænsportsøvelser, eksercits og teori stod på programmet.

Hjemmeværnsforeningens første år gik efter forholdene godt, men herefter dalede interessen for foreningen, og medlemstallene faldt. En del havde fra starten meldt sig grebet af øjeblikkets atmosfære, og da befrielsesdagenes stemning efterhånden var trængt i baggrunden, faldt en del folk fra.
Hjemmeværnet eksisterer endnu, hvor foreningens formål er grundlaget for medlemmernes deltagelse og engagement i værnet.