Hotel Phønix

Baggården, hvor de fine mødtes

I slutningen af 1970’erne blev Viborgs gamle hotel Phønix’ bagbygning på grunden Sct. Mathias Gade 21 jævnet med jorden. Nedrivningen af hotel Phønix var afslutningen på historien om en adresse, der siden 1843 havde været et centrum for det finere borgerskabs selskabsliv. I 1843 omdannede købmand Lars Worre en gammel stald på grunden til et teater, der kunne huse 3-400 tilskuere. Teateret blev drevet af en teaterforening, der arrangerede lukkede forestillinger for medlemmerne. For at blive medlem af foreningen skulle man være anbefalet. Teaterforeningens medlemmer kom fra byens finere borgerskab, selv om adgangsforholdene til teateret var alt andet end præsentable og selve bygningen temmelig ramponeret. I 1853 bad en teatergænger således i et læserbrev teaterets ejer om at friske teateret op med en kalkning og sørge for, at rottehullerne var stoppet inden efterårssæsonen.

I 1906 blev det sidste stykke spillet på teateret. Herefter blevet teatret overtaget af konditor Carl Christensen. Konditoren lod det gamle teater rive ned og byggede i stedet et moderne hotel, der fik navnet Phønix. Hotellet var sammen med Preislers Hotel stedet, hvor byens højere sociale lag mødtes til selskaber, firmafester eller bare en kop kaffe med hjemmebagt galopkringle. I baggården, hvor Viborgs gamle teater havde ligget, lå den elegante “Viborg-sal”. “Viborg-salen” var kendt for sin overdådige udsmykning holdt i blå og gyldne farver, mens væggene var dekorerede med klassiske viborgmotiver formet i hvide relieffer. Det var stedet, hvor mangen en håbefuld bejler har budt sin kæreste op til dans.

I løbet af 1960’erne begyndte det imidlertid, som det også var tilfældet med mange andre hoteller, at gå dårligere for det fine hotel, der skulle konkurrere med et kraftigt stigende udbud af fornøjelser og tidsfordriv. I 1971 gik det galt. Hotel Phønix blev erklæret konkurs. I 1977 overtog Jyske Bank det gamle hotel, og i 1981 kunne banken indvie sin nye bygning.