Usædvanlige forhold
Besættelsestiden 1940-1945 gav naturligvis industrien og det øvrige erhvervsliv nogle usædvanlige forhold, som medførte en skæv udvikling i en række virksomheder. Denne skæve udvikling var dog ikke alene negativ, idet nogle af tidens vilkår kunne udnyttes positivt. Selvfølgelig var det et problem for industri og forhandlere, at transporten på grund af brændstofmangel og spærretid måtte indskrænkes, samt at udenlandske råstofleverancer og varer var rationerede eller helt umulige at skaffe.
På den anden side var der kun – bl.a. som følge af ovenstående forhold – meget begrænset konkurrence. Samtidigt var der en stor pengerigelighed, eftersom der jo ikke var så mange varer. Derfor kunne man stort set slippe af sted med at sælge hvad som helst.
En række vognmænd kunne også tjene penge på at køre for tyskerne, og håndværkere og mindre virksomheder tilpassede sig, så de kunne varetage reparationsarbejder. Brdr. Christensens Maskin- og Beholderfabrik fra 1928 havde inden krigen overvejende produceret mindre landbrugsmaskiner, vandværker og vindmotorer. Under krigen var det vanskeligt at skaffe reservedele og nye maskiner, hvorfor virksomheden i stedet varetog reparationer.
Den skæve udviklings udfordringer
Gældende for de fleste af de virksomheder, som klarede sig igennem besættelsen, var, at de måtte tilpasse sig tidens vilkår. Schneevoigts Fabrik fremstillede overvejende maskiner til tekstilbranchen og siden 1930’erne også landbrugsmaskiner.
Men under besættelsen satte fabrikken gang i fremstillingen af maskiner til tørveproduktion, da efterspørgslen på disse nu var høj. Rindsholm Mølle udnyttede sneen fra de kolde vintre til at male melet med vandkraft, så man sparede på de sædvanlige energikilder. Med henblik på den videre udvikling er det også værd at bemærke, at landets produktionsapparat bevaredes intakt under besættelsen – modsat situationen i de krigsførende lande.
Fabrikanten Aage Sørensen fra Karup kunne f.eks. i 1940 flytte sin tekstilvirksomhed Asani ind i Kroghs fabrikkers gamle bygninger, som han havde købt af kommunen. Her blev der arbejde til omkring 100 syersker, som imidlertid måtte rykke sammen, da tyskerne beslaglagde en del af bygningerne.
Tekstilbranchen udgjorde i øvrigt allerede på dette tidspunkt en betydelig del af Viborgs industri. Th. Bentsens Klædefabrik, som beskæftigede sig med snart sagt alle led i beklædningsproduktionen var en veletableret fabrik, og Dollerup Mølles Trikotagefabrik, som siden 1914 havde været en del af De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikker beskæftigede i 1940 over 200 mennesker.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Litteratur
Ersted Møller, Dan: “Den Store Plan”, i Viborgbogen 2005
Lauridsen, Henning Ringgaard: Viborgs industrihistorie 1741-1990. Viborg Leksikon. Bd. 8, 1990
Lauridsen, Henning Ringgaard & Lars Munkøe: Viborgs Historie 1940-1997, bd. 3, 1997
Billede til venstre: Asanigården blev besat af tyskerne under besættelsen. Bemærk det tyske hagekorsflag. Bygningen blev oprindelig bygget til Kroghs tobaksfabrikker. Nutidig adresse: A.S. Ørstedsvej. Billede taget: 1940.