Tekstilindustrien i den moderne by

I denne periode ændrede Viborg for alvor karakter. Byen blev nu en moderne by med en række store industrivirksomheder, som blev placeret i særlige industriområder. Landet var inde i en højkonjunkturperiode, som betød gode kår for virksomheder og borgere. Beskæftigelse og velstand var i plus, og vareefterspørgslen stor. Kvinderne blev i høj grad en del af arbejdsmarkedet, så de enkelte husstande nu havde flere penge at forvalte.

Landenes handelsbarrierer blev gennem en række samarbejdsaftaler nedbrudt, hvilket betød bedre eksportmuligheder, men samtidigt også øget udenlandsk konkurrence. Den udenlandske konkurrence fra især Østen og Sydeuropa generede bl.a. virksomheder i tekstilindustrien, som var blevet den største gren indenfor Viborgs industri. Th. Bentsens Klædefabrik, der havde sin oprindelse i 1800-tallet, solgte fra midten af 1950’erne klædefremstilling, vaskeri og konfektion, så der omkring 1970 kun var farveri og blegeri tilbage i virksomheden, der nu kun beskæftigede under 50 mod tidligere 200 medarbejdere.

Også en anden af Viborgs tekstilvirksomheder måtte se sin rolle udspillet. Der var ikke fra De forenede jyske Farverier og Trikotagefabrikkers hovedsæde i Århus blevet investeret væsentligt i Dollerup Mølles Trikotagefabrik siden 1930’erne. I 1956 blev spinderiet derfor lukket, og systuerne forsvandt, da fabrikken lukkedes helt i 1967.

Tekstilfabrikken Asani blev dog ikke for alvor berørt af den udenlandske konkurrence før slutningen af 1960’erne. Omkring 1960 udvidede ejeren Aage Sørensen virksomheden med fabrikkerne Scanlace, der producerede blonder, tekstilfarveriet Nortex, og tekstilmaskinfabrikken Eltex. I midten af 1960’erne beskæftigede disse Viborgfabrikker omkring 1000 mennesker, og til de udenlandske fabrikker tilføjedes en Scanlaceafdeling i Spanien. I slutningen af 1960’erne kunne konkurrencen dog mærkes, hvorfor fabrikkernes antal af ansatte blev beskåret. Asanigården brændte tilmed atter i 1970, men var allerede klar til syerskerne igen i 1970.

Tekstilindustrien i Viborg fik dog også tilført nye virksomheder i perioden. Et eksempel er fra 1962, da P. Nybo Jensen hjemme på Nørresøvej begyndte at sy bluser for forskellige konfektionsfirmaer. I 1972 byggede han en ny fabrik på Industrivej, hvor han i samme periode beskæftigede omkring 60 syersker.

Stadig fødevarer i Viborg

I perioden lykkedes det byen at beholde de lokale virksomheder tilhørende fødevareindustrien. Som tidligere nævnt var Viborg andelsslagteri løbende blevet moderniseret. På trods af en stigende omsætning besluttede man sig dog i 1972 at slutte sig sammen med Skive Andels-slagteri under navnet Skive Andels-slagteri for at være bedre økonomisk rustet til fremtidens udfordringer.

I 1964 blev endnu et slagteri i byen stiftet – Viborg Eksportslagteri. Nogen egentlig konkurrent til Skive Andels-slagteri var det vel ikke, idet eksportslagteriet beskæftigede sig med kreaturslagtninger.

Også mejeriets virksomhed voksede. I 1967 blev Viborgegnens Mejeriselskab stiftet, da de små landmejerier i Viborgs omegn havde sluttet sig sammen for at klare udfordringen med de faldende priser og stigende omkostninger.

Omkring 1970 blev mælkehandlen liberaliseret, og supermarkeder kunne nu sælge mælk. Det gamle Viborg Andels-mejeris monopol var således brudt, og i 1970 sluttedes dette mejeri sammen med Randers Mælkecentral i Randers-Viborg Mejeriselskab. Samme år tilsluttede Viborgegnens Mejeriselskab sig Mejeriselskabet Danmark.

Siden 1898 havde den lokale arbejderbevægelse haft en brødfabrik i Viborg. Arbejdernes Fællesbageri oplevede i i perioden fra slutningen af 1950’erne en betydelig ekspansion. Bageriet solgte brød til hele Midtjylland, og det nordvestjyske marked indtoges omkring 1970, da man overtog Holstebro Fællesbageri.

Hos bryggeriet Odin udskiftede man jævnligt aftapningskolonnen, så den udnyttede de teknologiske muligheder. Men også selve brygdelen blev moderniseret. I 1964 var man blevet færdig med et nyt bryghus, og salget var fordoblet i forhold til i 1937. C. Mordhorst overlod derfor i 1967 et solidt bryggeri til sin søn Stefan Mordhorst.

Papindustrien falmer

Byens tilbageværende virksomheder indenfor papindustri klarede sig derimod mindre godt. Tapetfabrikken Aladdin blev i 1960 opkøbt af De danske Tapetfabrikker. I 1970 blev virksomheden overtaget af Dahls Tapetfabrikker, som lukkede fabrikken i 1973. A. J. Smiths papfabrik udnyttede egnsudviklingsstøtten til at opføre en ny fabrik og klarede sig igennem perioden.

Den øgede konkurrence betød, at virksomhederne var nødt til at udvikle produkterne og produktionsgangen. Der skulle effektiviseres og rationaliseres, og dette krævede stadige investeringer i uddannelse og nyt materiel.

Mange af de virksomheder, som i periodens begyndelse havde været enkeltmandsvirksomheder eller familieforetagender, havde i løbet af perioden indset, at den videre udvikling nødvendiggjorde kapitaltilføjelse. Derfor forvandledes en række af de nævnte virksomheder til aktieselskaber. I nogle tilfælde skulle dette dog vise sig ikke at være nok, og den næste periode er da også præget af fusioner og opkøb.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen

Billede 1: Viborg Slidbanefabrik var en af de Viborg-virksomheder, der oplevede en betydelig fremgang i perioden. Væksten skulle vise sig at tage til i de følgende perioder, og virksomheden endte med at blive en international succes.

Billede 2: Fuldautomatisk papmaskine. Med egnsudviklingsstøtte kunne J. Smiths Papfabrik i Bruunshåb i 1967 opføre og ibrugtage en ny papfabrik. Billede taget: ca. 1967.