Fusionerne fortsætter: Nærings- og nydelsesmiddelindustrien
På trods af oliekrisen og lavkonjunkturen efter 1973 fortsatte væksten for nogle af Viborgs virksomheder. Skive Andelsslagteri, som også omfattede slagteriet i Viborg, fortsatte sin fremgang. Men tiden for fusioner og sammenslutninger var endnu ikke ovre.
I 1976 tiltrådte Morsø Andelsslagteri fusionen, og fra 1983 skiftede Skive Andelsslagteri navn til Jutland slagterierne efter varemærket Jutland, som var blevet brugt siden sidste del af 1970’erne. I 1990 blev Jutland Slagterierne en del af Vestjyske Slagterier, som igen knap 10 år senere indgik i sammenslutningen Danish Crown.
Slagteriet i Viborg, som i dag beskæftiger 100 ansatte, overlevede fusionerne og faren for lukning, men har som følge af effektivisering i koncernen i høj grad specialiseret sig og koncentrerer sig derfor i dag om et enkelt led i forædlingsprocessen. Derfor foretages der ikke længere slagtninger af svin på slagteriet i Viborg, men nogle af de slagtede svin fra Skive køres til opskæring på slagteriet i Viborg.
Slagteriernes Fællesindkøb lejede sig i 1972 ind i en hal på Århusvej. Allerede i 1975 flyttede SFK dog til en ny bygning på Industrivej. Omsætningen var på omkring 12 millioner kroner, og virksomheden beskæftigede fire ansatte, som leverede smagsstoffer, krydderier, maskiner, beklædning og fosfater til levnedsmiddelindustrien.
I 1993 begyndte man en udvidelse, da man tog en ny 60 millioner kroners krydderimølle i brug. I løbet af 1990’erne beskæftigede SFK i nærheden af 60 ansatte, og omsætningen var oppe på omkring 150 millioner kr.
Byens mejerier blev også berørt af periodens øgede konkurrence og mange sammenslutninger. Randers-Viborg Mejeriselskab formåede at holde sig selvstændigt i lang tid ved at gå i samarbejde med andre mejerier i salgsselskabet Kløver Mælk.
Mejeriselskabet Danmark, som i forvejen havde opslugt Viborgegnens Mejeriselskab, ekspanderede ellers kraftigt i perioden. Dette selskab endte da også med at overtage Randers-Viborg Mejeriselskab under navnet MD Foods i 1996. Allerede i 1988 var dog slut med Randers-Viborg Mejeriselskab virksomhed i Viborg. De sidste år blev bygningerne i Viborg udelukkende brugt som indsamlings- og fordelingscentral.
I løbet af 1970’erne fortsatte Arbejdernes Fællesbageri ekspansionen. I Viborg havde virksomheden et bageri i Ll. Sct. Hans Gade og et i Vestervang. Dertil kom bagerier i Holstebro og Skive. De to sidstnævnte bagerier blev dog lukket i slutningen af 1970’erne, da man valgte at satse på Viborg.
I 1981 blev det besluttet at opbygge en helt ny brødfabrik på en grund i industrikvarteret ved Livøvej. Samtidigt skiftede man navn til A/S Rutana Brød, Viborg. Byggeriet blev dog dyrere end først forventet, da virksomheden selv måtte finansiere byggeriet i stedet for at leje fabrikken af Viborg Erhvervsfond. Samtidigt havde der været – og var – hård konkurrence på brødmarkedet, og siden 1977 havde fabrikken ikke kunnet fremvise et overskud.
Da en aftale med den gamle storkunde FDB ikke kom i hus, måtte Rutana lukke i 1984. I stedet overtoges produktionen på Livøvej af From Brød, der begyndte at producere hvedebrød. Bygninger og maskineri var blevet købt af et fællesskab af brødfabrikker. I løbet af kort tid blev bageriet dog overtaget af FDB’s Danmarks Brødfabrikker og endte med at blive en Schulstad-fabrik.
Peter Larsens Kaffe gennemgik et generationsskifte. Asmund Thorsen overlod styringen til datteren og svigersønnen Kirsten og Kaj Bertelsen. I 1970 var kaffehandelen flyttet fra Sct. Mathiasgade til Spurvevej. Men allerede i 1979 var her ikke plads nok, hvorfor virksomheden atter flyttede – denne gang til Ærøvej. På dette tidspunkt var omsætningen på omkring 25. millioner om året.
I 1978 var Viborg Kafferisteri blevet overtaget, og virksomheden beskæftigede sig nu derfor også med engrossalg af chokolade og sukker. Op gennem 1980’erne blev en række firmaer i forskellige byer opkøbt af Peter Larsen Kaffe. I midten af 1990’erne passerede omsætningen 150 millioner kr, og virksomheden beskæftigede omkring 50 ansatte.
På bryggeriet Odin flyttede man i begyndelsen af 1970’erne produktionen ud i et nybygget anlæg i industrikvarteret. Omsætningen toppede i 1976 med 16 millioner flasker. Allerede året efter havde virksomheden dog underskud, og bryggeriet havde svært ved at klare sig på markedet.
Stefan Mordhorst, som var blevet hovedaktionær, solgte derfor i 1978 bryggeriet til den ekspanderende konkurrent Faxe. Herefter brugtes navnet Odin som et billigere handelsmærke i lavprisvarehuse. Faxe benyttede Odins anlæg, indtil det blev lukket i efteråret 1987. Det meste af det gamle bryggeri i Viborgs centrum er i dag revet ned, og der er opført boliger på den gamle bryggerigrund.
En ny industri dominerer
Jern- og metalindustrien udviklede sig i denne periode til at blive byens vigtigste industrigren. Især Anders Brøndums virksomheder klarede sig godt. Caravell voksede sig større trods nogle fald i antallet af beskæftigede i løbet af 1980’erne. I 1997 havde virksomheden over 350 ansatte. Frigor kørte med underskud siden midten af 1970’erne.
I 1978 trådte virksomheden i betalingsstandsning. Efter et bortsalg af virksomhedens afdeling i Hvam genoptog man med en norsk hovedaktionær produktionen på Holstebrovej. I 1987 overtog Caravell Frigor, som nu var en sund virksomhed med en omsætning på 63 millioner kr. Brøndum-koncernens ansatte talte i slutningen af 1990’erne i alt 600 beskæftigede i Danmark, England, Frankrig og Tyskland.
Udenfor koncernen var Anders Brøndum i 1983 sammen med Birthe og Bruno Simonsen med til at starte Vibocold på Ærøvej med syv ansatte. Virksomheden, der beskæftiger sig med køle- og fryseanlæg, flyttede i 1990 til Livøvej. I slutningen af 1990’erne beskæftigede virksomheden omkring 30 ansatte.
Brdr. Christensens Maskin- og Beholderfabrik havde omkring 1974 omkring 150 medarbejdere på Marsk Stigs Vej. Året efter gik virksomheden dog i betalingsstandsning, da der var problemer med leveringen af hangarporte.
Vølund overtog bygningerne og drev i begyndelsen smede- og stålvirksomhed. Senere skiftede man dog til glasfiberproduktion, hvor iblandt vindmøllevinger blev et betydningsfuldt produkt. I 1981 oprettede Vølund sammen med bl.a. staten selskabet Danwind – Danish Wind Technology. Omkring 1989 havde virksomheden en omsætning omkring 100 millioner kr.
I begyndelsen af 1989 sluttede Danwind sig sammen med Vestas, og med nyindskudt kapital havde Vestas – Danish Wind Technology en aktiekapital på 46 millioner og en omsætning i sit første driftsår på 235 millioner kr. Danwind klarede de store møller, mens Vestas hidtil havde specialiseret sig i små og mellemstore møller. I 1995 var omsætningen steget til halvanden milliard, og i Viborg beskæftigede virksomheden 75 ud af sine alt 1100 medarbejdere.
A.C. Kran Eksport ændrede i 1987 navn til AC Hydraulic og beskæftigede omkring årtusindeskiftet 130 personer med en omsætning på 85 millioner kroner. Ikke alle virksomheder indenfor Viborgs jern- og metalindustri klarede sig dog. Midtjysk Silofabrik solgtes i 1976 til Pierre Wilstrup og skiftede navn til Pierre Wilstrup A/S. Der blev udvidet på Gl. Skivevej indtil starten af 1980’erne, og forretningen gik godt. Wilstrup måtte dog afhænde virksomheden pga. sygdom, og den nye ledelse havde vanskeligt ved at få finansieret de igangværende projekter. I slutningen af 1980’erne lukkede fabrikken derfor.
Dæk og tryk vokser i Viborg
Også virksomheder indenfor den øvrige industri mærkede i perioden for alvor globaliseringens krav om sammenslutning for at klare den hårdere konkurrence. I den kemiske industri ekspanderede især én virksomhed voldsomt i løbet af perioden. Årsagen skal bl.a. findes i den trafikale udvikling.
Viborg Slidbanefabrik med 150 beskæftigede blev i 1976 solgt af familien Mortensen til Bent A. Nielsen. På dette tidspunkt var omsætningen på omkring 35 millioner kr. Rundt omkring i landet oprettedes herefter en række afdelinger. I løbet af 1980’erne kom virksomheden op på et internationalt niveau med en omsætning omkring 160 millioner og en strategi om at håndtere alt i forbindelse med gummi.
Således beskæftiger man sig både med produktion, genanvendelse og salg. Slidbanefabrikken ændrede navn til Scanrub, og Scandæk udspaltedes herfra i 1989. Bent Nielsen blev ejer af Viborg-Gruppen, der havde tre hovedselskaber. Scanrub varetog produktion, Scandæk beskæftigede sig med import og engroshandel, mens service og detailhandel blev varetaget af Hjulcentret.
I 2003 havde Viborg Gruppen Holding en omsætning på omkring 4,4 milliarder og beskæftigede ca. 3400 mennesker på bl.a. 500 dækcentre og fabrikker rundt i Europa. Da Bent A. Nielsen ikke kunne få sine børn til at overtage virksomheden, valgte han at sælge hovedparten af aktiviteterne til Michelin-virksomheden Euromaster for over to milliarder kr. Genanvendelsesvirksomheden Genan, som oprindeligt hørte under Scanrub, valgte han dog at beholde og videreudvikle. Fabrikken ligger på Jegindøvej.
Den grafiske industri i Viborg blomstrede op fra især omkring 1970’erne. Special-Trykkeriet var startet af brødrene Jensen i 1950. I 1970 flyttede virksomheden til Gørtlervej og kunne trykke månedsblade, da man anskaffede sig maskiner, som kunne foretage flerfarvede tryk i én arbejdsgang.
I 1985 blev pladsen dog for trang, så virksomheden flyttede til Livøvej med sine 50 ansatte. Per Nørhaven oprettede i 1971 Nørhaven Bogtrykkeri og specialiserede sig i billigbøger. I begyndelsen af 1990’erne havde virksomheden mindre problemer, men overlevede og beskæftiger omkring 160. Udover Olesen Offset, som er startet af den tidligere Nørhaven-ansatte Poul Erik Olesen, har byen en række mindre trykkerier.
En æra er forbi
Tekstilindustrien mistede derimod i denne periode for alvor sin dominans i Viborg. I begyndelsen af 1980’erne var der kun halvt så mange beskæftigede i tekstilindustrien end tilfældet havde været ti år tidligere. 1990’erne bød på en åbning af østlandene, som med deres lave lønninger var særdeles attraktive steder at flytte produktionen til. Th. Bentsens Klædefabrik havde solgt mange aktiviteter fra og havde ikke haft råd til at modernisere. I erkendelse af, at en videre overlevelse krævede store investeringer, valgte Mogens Bentsen at sælge fabrikken med dens 30 medarbejdere til Nortex, som lukkede fabrikken samme år.
Heller ikke alle Aage Sørensen-selskaberne fortsatte. Nortex og Scanlace overlevede trods kriser omkring 1980, men Asani kunne ikke reddes. Nybo Jensens virksomhed udvidede arealmæssigt op gennem 1970’erne og 1980’erne. Efter et opkøb af en Koldingvirksomhed var der i 1988 omkring 150 mennesker beskæftiget i virksomheden. I 1990’erne flyttedes en del af produktionen til Letland, så der nu er 50 medarbejdere tilbage i Viborg. Den førhen så markante industrigren præger således ikke længere Viborg i så høj grad som tidligere.
af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Litteratur
Ersted Møller, Dan: “Den Store Plan”, i Viborgbogen 2005
Lauridsen, Henning Ringgaard: Viborgs industrihistorie 1741-1990. Viborg Leksikon. Bd. 8, 1990
Lauridsen, Henning Ringgaard & Lars Munkøe: Viborgs Historie 1940-1997, bd. 3, 1997
Billede 2: A C Hydraulic er en af Viborgs industrivirksomheder. Tidligere hed virksomheden A C Kran Eksport. Billedet af virksomhedens bygninger på Fanøvej er fra 1990’erne.
