Bogbinder, antikvitetshandler

Født: 1841-07-10 — Død: 1929-05-15

Viborg-personligheden Peter Kryssing Jensen havde mange navne. Udover sit borgerlige navn kendte mange af byens indbyggere ham som Go’e Jensen, mens andre igen kaldte ham P. Kryds, fordi hans “K” i “Peter K. Jensen” lignede et “X”. Go’e Jensen var en kendt person i bybilledet. Den hvidhårede mand lignede med sit forpjuskede overskæg det rigtigt gamle Viborg, når han krumbøjet med hænderne foldet på maven kom trippende ned gennem Sct. Mathias Gade iført sin stive hat og sin slidte frakke. Når han ikke var på vej til sin forretning, kunne man i stedet om søndagen møde ham med gevær over skulderen og pointeren Diana traskende bagefter på vej på jagt.

Go’e Jensen blev født 10. juli 1841 i Houlbjerg, hvor faderen var præst. Inden præstegerningen havde faderen været tegnelærer ved Sorø Akademi, og sønnen arvede interessen for tegning. Selvom han aldrig uddannede sig i den retning, malede og tegnede Go’e Jensen hele livet igennem, og hans værker hang rundt om i forskellige viborgensiske hjem. I Houlbjerg kom digterpræsten Steen Steensen Blicher af og til på besøg hos sin kollega. Digterpræsten yndede at gå på jagt, og denne interesse delte han med Go’e Jensen.

Der var ingen tvivl om at Go’e Jensen nærede en stor kærlighed til sit fædreland. Efter Dybbøls fald kom han med som soldat i 1864-krigen – vistnok efter at have meldt sig frivilligt. I Sønderjydsk Jule-album fra 1920 er der gengivet en beretning fra den lettere sårede soldat Jensens oplevelser i krigen. Omkring 1865-66 kom Jensen til Viborg. Han var blevet udlært bogbinder i Randers og havde i kort tid arbejdet som svend. I Viborg nedsatte han sig som bogbinder i Kompagnigården i St. Sct. Mikkels Gade, selvom han ikke mente, at han var så god til håndværket. Det gik bedre med at lave store folier, og han var også særdeles leveringsdygtig i protokoller.

Oldsager var noget, Go’e Jensen også interesserede sig meget for, og de kom til at spille en stor rolle for hans liv i Viborg. Ved siden af bogbinderiet begyndte han snart at handle med antikviteter. Efter at have kæmpet for at få pengene til at slå til, kunne han efter nogle virksomme år flytte butikken ned på Sct. Mathias Gade, og senere flyttede han atter butikken et par gange. De antikviteter og kunstgenstande, han solgte i butikken, kom til at fylde mere og mere i tilværelsen. På Nationalmuseet i København blev han derfor uddannet konservator og rejste de efterfølgende år rundt i Jylland og klarede forskellige opgaver for museerne. På Viborg Stiftsmuseum blev han også kendt som konservator og fik stor betydning for indretningen af udstillingen.

Go’e Jensen var med til at oprette Viborg Skyttekreds, og var en overgang kredsens formand. Han var også leder af den lokale afdeling af Våbenbrodersammenslutningen, ligesom han bar flere medaljer og ordener som følge af sin status som krigsveteran. Selvom mange af samtidens viborgensere fejlagtigt troede, at Go’e Jensen var noteret som fast inventar i Hotel Preislers papirer, er det rigtigt, at han hørte til dette sted. I mange år boede Jensen på hotellet som pensionær, og efter sin død lod hotelejeren opstille en buste af Go’e Jensen i nærheden af hotellets restaurant. Da hotellet blev revet ned i 1967, forsvandt også busten.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen

Kilder

Erichsen, Erich ”To Kys”, s. 28-31, i Sønderjydsk Jule-album, 1920.

Viborg Stiftstidende 10. juli 1926

Viborg Stiftstidende 16. maj 1929

Viborg Stifts Folkeblad 16. maj 1929

Viborg Stifts Folkeblad 7. juni 1929

Viborg Stifts Folkeblad 10. marts 1949

Billede 1: Med sit forpjuskede overskæg, var Go’e Jensen en mand som byens borgere kunne genkende. Den kendte fotograf Zacho tog en række fotografier af Jensen. Billederne blev vist på udstillinger og præmieret flere gange rundt om i verden.
Billede 2: Go’e Jensen som ung.