Joakim Skovgaard – årene inden arbejdet i Viborg Domkirke

Joakim Skovgaard blev født i 1856 og opvoksede i et grundtvigiansk hjem med en klar bevidsthed om sine danske rødder, og han knyttede senere tætte bånd til højskolemiljøet. Som barn fik han tegneundervisning af sin far P.C.Skovgaard (1817-1875), der var en af guldalderens store landskabsmalere.

I 1880 rejste Joakim Skovgaard til Paris og hvor han gik på Leon Bonnats skole. Her fik Joakim grundlæggende kendskab til den nye naturalistiske malemåde, der prægede hans tidlige malerier. Den grønlige kolorit erstattedes af franskinspirerede gråtoner. I 1882-84 rejste han til Italien og Grækenland med Kristian Zahrtmann. Med rejsens mange indtryk ændrede Joakim sit maleri til en monumental stil. Roms farver satte sit præg og gav større lysfylde i maleriet.

Efter hjemkomsten arbejdede Joakim både med maleri og keramik. Det sidste hos J. Wallmann i Utterslev, hvor hans søskende Niels og Suzette og Th. Bindesbøll også arbejdede. I denne kreds betonedes det dekorative, uden man helt slap det naturalistiske. Arbejdet med keramik førte til at Joakim også kom til at arbejde med skulptur, især dyremotiver. Med Th. Bindesbøll udførte han Bjørnespringvandet og dernæst over en årrække Dragespringvandet. De religiøse motiver blev uden tvivl det væsentligste for Joakim Skovgaard.

Illustrationerne til Grundtvigs salme Den signede dag fra 1885 er et hovedværk blandt danske bogillustrationer. Det store maleri af Englen rører vandet i Bethesda dam, 1888, er et dramatisk under, udført efter at hans hustru blev helbredt i Rom. Det store maleri fra 1890 Kristus fører røveren i Paradiset, var tænkt som altertavle til Mandø Kirke. Årene efter skabte han det monumentale, dramatiske kæmpebillede Kristus i de dødes rige, vakte megen debat i samtiden ved sin visionære og symbolistiske form.

Udsmykningen af Viborg Domkirke

Værkerne blev grundlag for udsmykningen af Viborg Domkirke. I somrene 1874 og 1875 havde Joakim arbejdet på F.C. Lunds udsmykning i kirken, hvor han mødte biskoppen J. Swane og arkitekten H.B. Storck, der begge arbejdede med at genopføre af kirken. Storck og Joakim udførte i fællesskab et akvareludkast med motiver fra Det gamle testamente til udsmykning af nordre midtskibs væg over rundbuerne, men først da A. Jerndorff i 1890 afslog at give sig i lag med udsmykningen, blev Joakim opfordret til at påtage sig opgaven.

Fra 1895-97 udarbejdede Joakim Skovgaard sammen med Storck et udkast, hvor hvert motiv er anbragt på den tiltænkte plads i domkirken. Programmet for udsmykningen blev til i samarbejde med biskop Swane. Den begynder på vestvæggen i det nordre sideskib med Adam, der giver dyrene navne, og slutter i apsis med Den velsignende Kristus, omgivet af de saliges skare.

Motiverne fra Det gamle testamente er anbragt om sideskibenes vinduer og over midtskibets triforier således, at de symbolsk binder kirkerummet sammen. I tværskib og kor ses motiver fra Det ny testamente. Det er en folkelig billedbibel i Grundtvigsk ånd. Joakim Skovgaard var inspireret af antikken, oldkristen kunst, renæssance og dansk guldalder, mens modellerne til figurerne er fra Joakim Skovgaards egen omgangskreds Mange kunstnere hjalp undervejs, særligt Niels Larsen Stevns og Viggo Pedersen, der begge er repræsenteret på Skovgaard Museet. Alligevel er udsmykningen resultatet af en mands værk, hvor hans stil er grundlag for helhedsvirkningen.