Bogtrykker, politiker

25-11-1913 i Allingåbro – 28-12-1988 i Viborg.

”Trofasthed og uforfærdethed var denne uafhængige sjæls varemærke. Som aktiv person var hun ingen principrytter, hun tog folk til sig, som hun stod fjernt i synspunkter, blot ”der var noget ved dem”, at de satte deres energi helt og fuldt ind”. Sådan omtalte forfatteren Peter Seeberg i 1988 den afdøde Gundhild Jørgensen.

Både som politiker, erhvervskvinde og privatperson satte Gunhild Jørgensen sit præg på Viborg.

Anna Laurita Gunhild Jørgensen (født Pedersen) vokser op som enebarn i Allingåbro, hvor hendes forældre driver et velanskrevet bogtrykkeri, som de selv har etableret og arbejdet op fra bunden. Faderen, Anders Lauritz Pedersen, er tillige en ihærdig iværksætter af både aviser og virksomheder, og han påtager sig derudover adskillige offentlige hverv. Moderen, Anna Petra Cecilie Pedersen (født Jacobsen), er uddannet modist, men hjælper til i trykkeriet udover at stå for husholdningen. Begge forældre kommer fra fattige kår og er vant til at tage fat, og også Gunhild tager sin tørn i familievirksomheden.

Redaktør, bogtrykker og bygherre

Gunhild Jørgensen fravælger fra starten datidens traditionelle kvinderolle og uddanner sig som journalist ved Herning Avis. Den 29. september 1940 gifter hun sig med typografen Ivan Jørgensen. De får sønnen Henrik som eneste barn. Parret bliver senere skilt.

Gunhild Jørgensen flytter til Viborg den 1. august 1955, hvor hun og Ivan Jørgensen køber F.V. Backhausens Eftf., Viborg Stiftsbogtrykkeri, i Sct. Mathiasgade 34. Viborg Stiftsbogtrykkeri blev grundlagt af stiftsfysikus Mangor i 1771 og langt senere lagt sammen med Bachausens trykkeri, og Gunhild Jørgensen ser det som sin pligt at bevare det gamle navn.

Fra 1955 og godt to år frem arbejder Gunhild som redaktør af Viborg Stiftstidende, hvor hun giver avisen en politisk profil. Hun forlader stillingen for at fortsætte arbejdet som bogtrykker og papirhandler. Fra 1. oktober 1960 står Gunhild Jørgensen som eneejer af virksomheden. Senere kommer sønnen ind som medindehaver.

I 1968 står Gunhild Jørgensen som bygherre for et nyt ejendomsprojekt i Sct. Mathies Gade. Som det første af sin slags i Viborg indrettes bygningen som et moderne indkøbscenter og får navnet Duegården, opkaldt efter Duebrødrestiftelsen, der lå samme sted i middelalderen.

Papirhandlen i F.V. Backhausens Eftf. bliver solgt fra i 1976, hvor trykkeriet Bak Larsens Eftf. i stedet kommer til, og virksomheden flytter ud i en moderne bygning på Ærøvej. Per 1. januar 1977 vokser virksomheden igen med overtagelsen af Carlo Mortensens Bogtrykkeri.

Den 30. oktober 1977 kan firmaet F.V. Backhausens Eftf. fejre 100-års jubilæum. I den forbindelse udtaler Gunhild Jørgensen til Viborg Stifts Folkeblad: ”Selv om massemedier som TV og radio bliver ved med at vinde frem, så vil det trykte ord altid overleve (…) En halv eller en hel times udsendelse kan ikke behandle et emne grundigt nok, og når udsendelsen er slut, har man ikke mere at holde sig til. Derfor vil der altid være brug for bøger.”

1. august 1980 fejer Gunhild Jørgensen 25 års jubilæum som bogtrykker i Viborg. Virksomheden omfatter nu F.V. Backhausens Eftf. A/S, Bak Larsens Eftf. Og Carlo Mortensens Eftf., på Ærøvej. Sønnen, Henrik Jørgensen, er medindehaver. Virksomheden har især specialiseret sig i børsnoterede værdipapirer.

To år senere i august 1982 må virksomheden imidlertid dreje nøglen om. Konkursen begæres af Gunhild Jørgensen selv på grund af ”tidernes ugunst”, som hun udtrykker det.

Den politiske bogtrykker

Allerede i 1936 tager Gunhild Jørgensen det politiske arbejde op under sin tid som journalistelev ved Herning Avis som aktivt medlem af Konservativ Ungdom. I sine erindringer efter 45 år som aktiv politiker skriver Gunhild Jørgensen, at hun allerede som 12-årig kaldte sig konservativ. Interessen for politik var kommet for at blive, og som K.U.’er er hun fortaler for en slags kvindelig arbejdstjeneste som sidestykke til mændenes tvungne militærtjeneste som et skridt på vejen mod ligestilling. Gunhild bliver valgt ind i K.U.s bestyrelse, hvor hun forbliver, indtil hun flytter fra Herning i 1940. ”Jeg var eneste pige i bestyrelsen, men jeg nægtede at være hovedaktør hver gang, der skulle laves kaffe,” fortæller hun.

Gunhild Jørgensen bliver den første kvindelige folketingskandidat i Randers Amt. Hun opstilles i Hornsletkredsen i 1947-55, i Kjellerupkredsen 1957, derefter i Grenå-kredsen 1960-70. Hun opnår at blive 1. suppleant i Randers Amt.

Ved opstillingen i 1957 går ”Redaktør fru Gunhild Jørgensen” til valg på, at ”formynderstaten (d.v.s. den socialdemokratiske velfærdsstat) tager frihed og ansvar fra mennesker”. I stedet opfordrer hun vælgerne til at vælge mellem formynderstaten og det frie samfund: ”Det er et ganske andet samfund, Det konservative Folkeparti ønsker at skabe. Et samfund med frie, selvstændige mennesker, der kender og tager deres ansvar. Mennesker kan ikke leve med materialismen som grundlag. Levestandarden er blevet et afgudsbillede, og vi forøger den stadig med falske værdier og forskud på fremtiden,” skriver hun blandt andet i Valgavisen for Kjellerupkredsen.

Gunhild Jørgensen er da den eneste kvindelige konservative folketingskandidat i Viborg Amt, men i sit politiske virke lægger hun vægt på, at hendes køn ikke skal være en faktor. Efter et vælgermøde med den radikale Bertel Dahlgaard fortæller hun: ”Mødet blev gennemført og Bertel Dahlgaards sidste replik lød: Gunhild Jørgensen er ualmindelig sød og god. En udtalelse, jeg ikke følte som en kompliment, snarere som en deklassering. Sådan ville han aldrig have talt om en mand, og jeg følte mig ligestillet med mine mandlige medkandidater. Referatet af min tale ved dette møde beviser også tydeligt, at jeg ikke på noget tidspunkt spillede på det kvindelige, men holdt en saglig politisk tale.” (fra erinderinger ”45 år i politik”).

Fra 1947-1970 er hun folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti og passerer i 1968 vælgermøde nr. 100.

I 1983 bliver Gunhild Jørgensen udnævnt til æresmedlem af Den konservative Vælgerforening, hvor hun har virket på forskellige poster, herunder formandsposten, stort set uden ophold fra 1958 til 1981.

Bestyrelser og foreninger

Udover sit arbejde og politiske virke engagerer Gunhild Jørgensen igennem årene i foreningsarbejde og offentlige hverv. Igennem årene er hun blandt andet medlem af ungdomsnævnet for Vivild-Vejlby kommune, medlem af ungdomsnævnet for Randers Amt, instruktør for DKB, medlem af bestyrelsen og medstifter af husmoderforeningen og Martha-forbundet på sin tidligere hjemegn. Fra 1956 er hun medlem af Folkelig Oplysnings-Forbunds hovedbestyrelse, og hun sidder ligeledes i ledelsen for FOF i Viborg.

I 1973 bliver hun medlem af voksenundervisningsnævnet og fritidskommissionen i Viborg Kommune, medlem af FOF-udvalget. Desuden sidder hun i bestyrelsen for Den Konservative Vælgerforening i Viborg samt i kredsforeningen. I 1980 bliver Gunhild Jørgensen formand for Viborg-Skivekredsens Bogtrykkerforening. Hun er ligeledes aktiv som bestyrelsesmedlem i Dansk Provins-Bogtrykkerforening og derudover medstifter af den selvejende institution Hald Hovedgård.

Lokalhistorie og traveture

I sin fritid er Gunhild Jørgensen en ivrig deltager i Hærvejsvandringerne, som hun også deltager i højt oppe i årene. I 1976 publicerer hun ”Hærvejsvandring” med inspiration fra de 300 km lange vandringer.

Hendes livslange interesse for historie giver sig blandt andet udslag i flere publikationer og små klummer under titlen ”Bedstemor fortæller” i Allingåbro og Rougsø-Bladet, blandt andet om hendes egen barndom, og om sønnen Henriks børnefødselsdage. Ved juletid udsender hun gerne et lille hæfte til venner, familie og forretningsforbindelser, bl.a. ”Hemmeligheden” (1969), ”Muntre barndomsminder” (1976), ”Der var engang en krig” (1978), ”Da bedstemor var lille ” (1979) ”Min mor” (1981), ”Min far” (1983).

I 1981 går Gunhild Jørgensen i gang med at skrive historien om sin fødeby, Allingåbro, i anledningen af byens 105 års jubilæum. Interessen for lokalhistorie er stor, og hun beskriver bl.a. Viborg bogbinderes historie. I sin tid som pensionist arbejder hun fra 1982 ulønnet ved Viborg Lokalhistoriske Arkiv.

To år før sin død sammenfatter Gunhild Jørgensen sine mange gøremål i et interview med titlen ”Jeg har aldrig tid nok”: ”Jeg har altid været vant til at bestille noget. Det er jeg opdraget til i mit barndomshjem i Allingaabro. Jeg har altid været engageret i foreningsarbejde. Der er en vis sammenhæng i de ting, jeg har været med i. Det kan vel sammenfattes i politik, folkeoplysning og bogtrykkerforeningen.” (Viborg Stifts Folkeblad, 15/11 1986).

Af Berit Guldbrand

Kilder

Personarkivet på Viborg Lokalhistoriske Arkiv.

Bl.a. Viborg Stiftstidende 10/5 1957, Valgavis, Kjellerup, 15/5 1957, Viborg Stifts Folkeblad, ”Duebrødrestiftelsen blev indkøbscenter”, 1/8 1968., ViborgStifts Folkeblad, ”60 år”, 22/11 1973, Avisudklip, ”Bogtrykkeri skifter ejer”, 29/12 1976, Viborg Stifts Folkeblad, 3. januar 1976, Viborg Stifts Folkeblad, ”Det trykte ord vil altid blive ved med at leve…”, 29/10 1977, Viborg Stiftstidende 31/7 1980, Ugebladet 5/8 1981, side 9, Avisudklip, ”Viborgs næstældste firma har erklæret sig selv konkurs, 17/8 1982, Viborg Stifts Folkeblad, ”70 år”, 23/11 1983, Viborg Stifts Folkeblad, ”Gunhild Jørgensen æresmedlem hos de konservative”, 28/1 1983, Viborg Stifts Folkeblad, ”Jeg har aldrig tid nok”, 15/11 1986, erindringer ”45 år i politik”.

Billede 1: Gunhild Jørgensen, 1982.
Billede 2: Familien Jørgensen i Allingaabro.
Billede 3: Gunhild Jørgensen og sønnen Henrik den 26. oktober 1977.
Billede 4: Gunhild Jørgensen, 1960’erne.
Billede 5: Portrætfoto af Gunhild Jørgensen.