Arkitekt

Født: 1856-09-06 — Død: 1920-06-27

Hack Kampmann gjorde svendestykke som murer, blev optaget på kunstakademiet og videreuddannede sig som arkitekt i Paris. Efter hjemkomsten vandt han den store guldmedalje for et projekt til et rådhus i København.

Hans gennembrudsværk blev Landsarkivets bygning i Viborg, som blev opført i årene 1889 til 1891 i italiensk nyrenæssance i røde mursten med en keramikudsmykning med alle by- og herredsvåben fra Nørrejylland. I 1892 blev Kampmann kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland, og han blev en meget brugt arkitekt ikke alene i Jylland, men over hele landet.

Af hans betydeligste byggerier kan nævnes Århus Toldkammer, Århus Teater, Statsbiblioteket i Århus (nu Erhvervsarkivet), Marselisborg Slot, den store tilbygning til Glyptoteket, Frederiksberg Politigård og Københavns Politigård i nyklassicistisk stil. Også i Viborg fik Hack Kampmann mange opgaver efter byggeriet af Provinsarkivet, som Landsarkivet oprindelig hed.

Sindssygehospitalets røde bygninger ved vestbredden af Søndersø, ofte kaldt ”bondegårdene”, posthuset i Sct. Mathias Gade, kreditforeningens store bygning ved Sct. Mathias Port og den nye katedralskole ved Aalborgvej i monumental nyklassicistisk stil var blandt opgaverne. Efter Kampmanns død blev den fuldført under hans søn Chr. Kampmanns ledelse.

På banegårdspladsen tegnede Hack Kampmann en lille toldkammerbygning bygget i røde sten i en enkel antik stil med to søjler ved indgangen. Den tjente som kongeligt toldkammer far 1910 til 1969, hvor toldvæsenet blev rationaliseret og opgaverne flyttet til Skive. Den smukke toldbygning var derefter øldepot nogle år, men i 1981 blev den nedrevet og den dengang noget triste banegårdsplads mistede sin smukkeste bygning.

Af Svend Korup.

Litteratur

Dansk Biografisk Leksikon, bind 7, 1981. Viborgs historie, bind 2, Viborg kommune 1999.