Domprovst
Født: 1100 — Død: 1150
Viborg er den eneste danske by, der har knyttet en helgen til sit navn: Sct. Kjeld af Viborg. De andre danske helgener, hvis navne huskes til i dag, og som blev dyrket både i Danmark og også uden for landets grænser, var knyttet til kongeslægten. Det er Kong Knud den Hellige, der blev dræbt foran alteret i Sct. Albani kirke i Odense, og Knud Lavard, der blev myrdet i Haraldsted skov.
Kjelds liv
Kjeld blev født i en fornem familie i landsbyen Velling vest for Randers omkring år 1100. Han var velbegavet og fik en god undervisning, og allerede som tyveårig blev han kannik ved Viborg Domkirke. I Viborg blev han sat til at undervise ved domkirkens skole – den senere katedralskole – hvor stiftets præster lærte ham kirkens sprog, latin. Han afskrev bøger, og han blev indviet til præst. Siden rejste han til Rom, hvor han fik pavens tilladelse til at missionere blandt venderne. Men paven skrev samtidig til domkapitlet i Viborg, at det skulle tage Kjeld tilbage som sin hyrde, og det har domkapitlet gjort, for Kjeld dør som domprovst i Viborg i 1150.
Mirakler ved Kjelds grav
Efter Kjelds død blev det fortalt, at der skete mirakler ved hans grav. Mange blev helbredt og befriet for onde ånder. Hele 12 blinde skal have fået synet igen efter at have besøgt graven. Derfor skrev kongen og landets biskopper til paven for at få Kjeld kanoniseret, det vil sige anerkendt som helgen. Den 9. juni 1188 befalede pave Clemens den 3. biskop Absalon at undersøge provst Kjelds levned og beretningerne om underne ved hans grav, og hvis Absalon fandt beretningerne troværdige, skulle han kanonisere Kjeld og bestemme, hvorledes han skulle fejres.
Sct. Kjeld kanoniseres
Kjeld blev skrinlagt den 11. juli 1189, og fra nu af blev han fejret som helgenen Sct. Kjeld ikke alene i Viborg. I Viborg blev bygget et Sct. Kjelds kapel ved Domkirken med et alter og et helgenskrin, hvoraf der endnu findes et gyldent dragehoved på Nationalmuseet. Der blev indstiftet en Sct. Kjelds messe, hvis liturgi er bevaret. På Sct. Kjelds helgendag den 11. juli blev der holdt et stort marked i Viborg, og et gilde i byen bar Sct. Kjelds navn, så Viborgs borgere har opfattet Sct. Kjeld som deres særlige helgen. Men Sct. Kjeld blev dog også tilbedt i det øvrige Danmark, og han afbildes gerne i Augustinerordenens dragt med en alterkalk i hånden.
Sct. Kjelds kapel lå ved domkirkens nordside, men da domkirken blev genopført i 1860’erne, blev det sammen med andre middelalderlig tilbygninger – Vor Frue kapel, Sct. Annas kapel og kapitelhuset – udeladt. I dag holder navnet Sct. Kjelds Gade og Sct. Kjelds brønd på Nytorv mindet om Viborgs helgen levende.
Af Svend Korup
Litteratur
Carl Lindberg Nielsen: St. Keld af Viborg. Fra Viborg Amt 1958, s. 5-26. Årbog udgivet af Historisk Damfund for Viborg Amt 1950
P. Severinsen: Viborg Domkirke med Stad og Stift i 800 år. København 1932.