Wir wollen so haben
Kong Frederik d. 5. indkaldte i 1758 et stort antal sydtyske vinbønder, som han ønskede skulle kolonisere de tyndt befolkede hedeegne i Jylland. 88 familier slog sig ned på Alheden, hvor staten med militærisk præcision opførte gårde til dem i landsbyerne Grønhøj og Havredal.
Marker til gårdene blev delt i ensartede lodder ude på heden. Frederiks kirke blev bygget midt mellem de to byer. Forsøget med kolonisterne blev en kæmpefiasko, der kostede staten uhyre pengesummer. Ved kroen i Grønhøj findes et lille museum, som fortæller om den tyske indvandring.
Kartoffeltyskere
De tyske familier kom til Midtjylland med forventning om at finde et rigt land, hvor alt var parat til dem. I stedet mødte de en barsk, ugæstfri egn med fjendtligt indstillede beboere, der følte deres rettigheder til hederne trådt for nær. Integrationen blev lang og smertefuld.
Tyskerne holdt sig for sig selv, de havde egen kirke og skoler og talte tysk indbyrdes. Indtil 1845 underviste de kun deres børn på tysk i skolerne, og præsten prædikede på tysk i Frederiks kirke indtil 1870. Landbrugsproduktionen på den karrige hedejord voldte også indvandrerne store problemer, dog havde de held med at dyrke kartofler, som de solgte på torvet i Viborg. Derfor hed de aldrig andet end kartoffeltyskere.