Kvinder i byrådet før 1940
Den kommunale valglov af 1908 var en milepæl på vej mod mere demokrati. Privilegeret valgret forsvandt sammen med den øvrige skelnen mellem valgklasser, og kvinder og andre hidtil udelukkede befolkningsgrupper fik valgret. I årene forinden havde kvinderne fået valgret til menighedsråd og hjælpekasser, og i 1915 fik de også lov til at stemme til rigsdagsvalg.
Selvom der jævnt hen var 25 % flere kvindelige vælgere end mænd i Viborg købstadskommune, varede det længe, før de første kvinder fandt vej til byrådet. Faktisk kom kun tre kvinder ind før 1940. To af dem indtrådte i rådet som suppleanter for udtrådte byrådsmedlemmer, mens kun én blev stemt direkte ind – ved valget 1937. Allerede ved det første valg med kvindedeltagelse i 1909 havde der været forsøg på at opstille kvinder, dog uden større succes. Partiet Højre havde opstillet en kvindelig kandidat, som imidlertid trak sig inden valget. Socialdemokratiet gav ved vælgermødet de fremmødte kvinder lov til at tage stilling til, om der skulle opstilles kvinder på listen til byrådsvalget, men ingen af de fremmødte kvinder stemte imod. De tre kvinder var:
– Lærerinde Kathrine Andersen Alstrup (byrådsmedlem, R, 1917-1921), som afløste partifællen Claudi Westh, der udtrådte af byrådet af helbredsmæssige årsager. Hun modtog ikke genvalg.
– Tandlæge Ragna Prytz (byrådsmedlem, K, 1934-1937), afløste partifællen Axel Lebahn, som rejste fra byen. Heller ikke Prytz blev genvalgt.
– Fru Anna Rønning Bæk (byrådsmedlem, S, 1937-1947) blev som den første kvinde valgt direkte til byrådet. Tilmed blev hun genvalgt, og sad i byrådet til sin død i 1947.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Litteratur
Birgit Løgstrup, “Kvinderne og valgretten på Viborgegnene”, Fra Viborg Amt 1990, s. 7-50.
Viborgs Historie, bd. 2 (1726-1940), Viborg Kommune 1999.
Del denne artikel med andre:
