I ældre tid var landstinget domstol og lovgivende forsamling for de enkelte landsdele. Omkring 1200-tallet blev landstingene i Viborg, Ringsted og Lund anset for hovedting med vigtige beføjelser i henseende til lovgivning og kongevalg. Viborg har således ubrudt siden rigets samling huset en overordnet retsinstans, hvor såvel personlige skæbner som politiske sager har fundet deres afgørelse.
I det meste af middelalderen holdtes ting under åben himmel. I 1522 overdrog kong Christian III Johanitternes klosterkirke som domhus til landstinget med den begrundelse, at man så kunne hindre dokumenterne i at blive ødelagt af regn, sne og andet dårligt vejr. Ved den store reform af retsvæsenet i 1805 blev landstingene ophævede og erstattet af to landsoverretter, for Jyllands vedkommende Den kongelige Landsoverret i Viborg. Ved Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 blev landsoverretterne afløst af Østre og Vestre Landsret.