Rektor, historiker

Født: 1819-02-19 — Død: 1908

Lefolii læste historie ved Københavns Universitet. Han fik accessit for besvarelsen af en prisopgave om Aleksander den Store og bestod i 1842 den filologiske embedseksamen. Derefter var han adjunkt i Sorø, overlærer i Rønne og Odense, inden han i 1866 blev rektor ved Viborg Katedralskole, en stilling han havde, til han valgte at gå på pension som 73-årig i 1892.

Nye skoleideer

Som skolemand var Lefolli præget af Grundtvigs skoletanker og folkelige ideer. Han fik afskaffet den daglige karaktergivning, og han argumenterede for, at de unge menneskers valg af studium og livsgerning skulle vente, indtil de var modne hertil. Rektor Lefoliis nære tilknytning til højskolen trak mange elever til Viborg Katedralskole, men var også genstand for kritik fra byens konservative borgerskab.

I skolens daglige undervisning lagde han vægt på dansk, litteratur, gymnastik og sang, og som noget helt nyt indførte han sløjd, roning, kricket, fodbold og dans i skolen. Med sit jævne, usnobbede væsen og sin frisindede fremskridtstro fik han en betydning, der rakte langt ud over hans egen skole.

Forfatter

Ved siden af sit skolearbejde fik han tid til et større forfatterskab. Fortællende Digte for Børn, 1860, Njals Saga genfortalt, 1863. Senere udgav han dels flere sagagendigtninger og oversættelser af klassiske, latinske forfattere. I Viborg Katedralskoles årlige beretning skrev han om sine tanker om opdragelse og undervisning. Særlig kendt blev Om Skolen som væsentlig medvirkende til Standsomskiftningen,1876.

Af Svend Korup

Litteratur

Bricka: Dansk Biografisk Leksikon, bind X , København 1896.

Jørgensen, Carl E.: Viborg Katedralskoles historie, Viborg 1960.

Viborgs historie, bind 2, Viborg kommune 1999.