Iværksætteren
Historien om Logicar knytter sig til den alsidige pioner Johannes Pedersen (1929-1992). Han var oprindeligt uddannet købmand, men blev sidenhen rutebil- og taxachauffør i en årrække. I midten af 1960’erne begyndte han i det små at fremstille dele til biler. I 1975 startede han Johs. Pedersens Maskinfabrik på Hjulmagervej, men der kom flere selskaber til. Således blev spagnumpresning, transportbåndsfabrikation og bilreservedele også en del af selskabernes aktiviteter. Alle disse er i dag samlet i JP Group, som ligger på Hjulmagervej.
Ideerne tager form – Viborgs andet bilprojekt fødes
Som nævnt ovenfor var Johannes Pedersen en virksom mand. I samarbejde med opfindere involverede han sig bl.a. i udviklingen af rustfri lyddæmpere og et overvågningssystem, der skulle advare om lækager på olie- og naturgasledninger på havbunden. Men det er et helt andet af Johannes Pedersens projekter, denne historie handler om. I starten af 1980’erne fik Johannes Pedersen en ide om at gøre Julius Brems kunsten efter. Brems havde omkring år 1900 udviklet Danmarks første bilmærke, og nu skulle der atter produceres biler i Viborg.
I 1982 begyndte ideerne om bilproduktion at udvikle sig i hovedet på Johannes Pedersen, som slog sig sammen med Viborg-advokaten Thorkild Dahl. B & O-designeren Jacob Jensen blev også hurtigt involveret i projektet, som også kom til at tælle Fordfabrikkerne, der skulle levere teknikken. Både landsdækkende og lokale medier rapporterede næsten dagligt i 1985 om projektets fremgang. Der blev holdt en række møder for mulige investorer, og Viborg så ud til at få flere arbejdspladser, når byen kom til at huse Danmarks eneste bilfabrik.
Logicar – Designerbilen fra Viborg
Med Logicar var der lagt op til endnu et stykke dansk industridesign, som den anerkendte Jacob Jensen udformede. Flere protoyper blev præsenteret for offentligheden i løbet af 1985. Den benzin- eller dieseldrevne bil skulle bygges i lette materialer. Karosseriet blev støbt i glasfiber, og chassiset var af galvaniseret stål for at modvirke rust. Motor og service til de forskellige modeller skulle bilfabrikken Ford levere.
Den oprindelige models funktionelle design betød bl.a., at den på under et minut kunne omdannes fra en stationcar til en pick up. Ydermere ville produktets pris blive så lav, at bilen ville blive en konkurrent til de etablerede bilmærker.
Den danske folkevogn
Logicar-projektets marketingsdirektør erklærede, at virksomhedens mål var, at Logicar blev en dansk folkevogn. Derfor var projektets bagmænd også opsatte på så vidt muligt at sørge for at produktionen foregik i Danmark. Det krævede blot, at investorerne tilsammen kunne rejse en aktiekapital på 55 millioner inden 1. oktober 1985. Bilen havde fået opmærksomhed fra danske ministerier og udlandet. Statsminister Poul Schlüter sagde, at han gerne ville have lov til at køre i den første Logicar.
Fra udlandet kom bud fra virksomheder, der ønskede at fremstille bilen på licens. Men indtil videre arbejdedes der på at placere produktionen i Danmark. I begyndelsen konkurrerede Vejle, Viborg og flere jyske amter om at få de eftertragtede arbejdspladser og prestigen som bilby, men efterhånden som projeket skred fremad, så det ud til at blive Viborg, der fik produktionen. Kommunen havde allerede fundet et område på Vestermarken, hvor fabrikken – eller rettere fabriksbyen – skulle ligge.
Projektets økonomi
Etableringen af en bilfabrik er naturligvis en bekostelig affære. Den årelange ideudvikling og fremstillingen af prototyper havde allerede kostet mange penge og arbejdstimer. Marketingschef Ib Langmach vurderede, at værdien af arbejdsindsatsen fra de seks personer, der udgjorde aktieselskabet Logicar, samt de hidtidige kontante udgifter beløb sig i omegnen af 8 millioner kroner.Selvom nogle vurderede, at det ønskede beløb var en anelse lavt til en nystartet bilfabrik, fik Logicar tilsagn om penge fra en række store investorer. Derfor udskød man en ellers planlagt udstedelse af folkeaktier.
De lokale medier skrev i starten af august, at det nu var en kendsgerning, at Logicar skulle sættes i produktion. Alligevel faldt de lovede investorer fra i sidste ende, og da aktietegningen sluttede, var man derfor langt fra de forventede 55 millioner. Dermed blev drømmen om bilfabrikation i Viborg ikke realiseret. I stedet håbede man at kunne sælge Logicar-ideen til udlandet.
Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen
Litteratur og kilder
Lauridsen, Henning Ringgaard & Lars Munkøe: Viborgs Historie 1940-1997, bd. 3, 1997
Viborg Stifts Folkeblad
1/9 1983
8/10 1983
6/12 1983
3/10 1984
7/8 1985
8/8 1985
9/8 1985
20/8 1985
19/9 1985
Jyllands Posten
6/9 1983
8/8 1985
3/12 1985