20 km vest for Viborg i Mønsted og Daugbjerg sogne har mænd og kvinder i århundreder hugget kalksten i underjordiske gruber for derefter at brænde kalken i primitive skaktovne. Produktionen i Mønsted blev industrialiseret i 1872. Mønsted Kalkværk etablerede sig med højovne, knusemaskiner og lokomobiler over jorden, mens udvindingen af kalken under jorden blev effektiviseret med kilometerlange tipvognsspor. Råstofudvindingen sluttede i 1953. Gruberne er vinterbolig for titusindvis af flagermus. I kalkværket findes udstillinger om flagermus, geologi og kalkens kulturhistorie.

Jens Langkniv

Publikum kan i dag gå på opdagelse i de underjordiske kalkgruber, hvor temperaturen konstant er otte grader. Gruberne har til alle tider talt til folks fantasi. I gruberne skjulte røvere og stimænd sig, og her fejrede taterne deres natlige orgier i faklernes skær. Digteren Jeppe Aakjær, der havde stor passion for folkeminder, lader i bogen om ”Jens Langkniv” sin hovedperson kaste lystne øjne på Daugbjerg-præstens smukke, rødhårede kone, der bestemt ikke var afvisende. Da Jens under kalk-brænderfesten følte sig truet, greb han straks den iltre rødtop og bragte hende med sig ned i de mørke grubegange for at fornøje sig med hende i sin elskovshule.