Nordisk Park er en landskabspark anlagt fra 1994 til 1997 ned til Viborg Søndersø i det område, som kaldes den grønne kvadrant, og som er med til at sikre grønne områder tæt ved byen. Ideen bag parken er, at de fem nordiske lande har hver deres område, hvor planter, træer og landskabselementer fra det pågældende land skal give associationer til landet og minde den besøgende om fællesskabet i Norden.

Viborgs venskabsbyer

Foreningen Norden har været med ved planlægningen af parken, og Viborgs nordiske venskabsbyer – Dalvik på Island, Hamar i Norge, Lund i Sverige og Borgå i Finland – har været med til at bestemme planterne i de forskellige afsnit og skal også være med, når andre kendetegn fra de nordiske lande kommer til – som for eksempel den norske bjælkehytte og naturhegnet, der allerede er rejst.

Hvert lands område

Islands område ligger længst mod øst oppe ved Vinkelvej. Her er lave planter som på Island, der jo ikke har skov i dag, sådan at udsigten fra vejen ud over parken og ud over Søndersø bevares.

Mod syd ned mod Gymnastikhøjskolen findes det finske og svenske område, mod nord op mod Handelsskolen finder vi Norge og langs med søen det danske afsnit. Det er det største – ikke for at kompensere for, at Danmark er det mindste nordiske land – men fordi der allerede dér var plantet skov med træer og buske fra alle dele af Danmark, da ideen til Nordisk Park blev fostret.

Ser vi på beplantningerne, synes de på afstand meget ens, selv om der er karakteristiske planter fra hvert land, men birk, skovfyr, gran og andre træer træffer vi jo overalt i Norden, så dem finder vi også her.

Engang var hele Nordeuropa dækket af isen, og isen bragte ledeblokke med til Danmark fra de andre nordiske lande. De store sten, der ligger mellem Islands og Finlands område er en hilsen fra istiden, samtidig med at de giver mindelser om Islands store, nøgne vidder.

Parkens vartegn

Vartegnet for Nordisk Park er lavet af kunstneren Jørgen Glud, der har brugt de to tårne på domkirkerne i Viborg og Lund som inspiration for det store N, der står som symbol for den nordiske tanke. De to 8 meter lange granitsten er fra Sverige. De er forbundet med et vældigt stykke tømmer af norsk skovfyr, der er holdt sammen af en ring af finsk messing.

Den nordiske gudetro

Men ikke alene den lyse sommernat, træerne og klippeblokkene forener de nordiske lande. Det gør også en fælles fortid, en fælles historie, fælles sprog og kultur og en fælles gudetro, som var udbredt overalt i Norden, og som fortæller om vore forfædres indstilling til tilværelsen og til samværet imellem mennesker.

Denne gamle nordiske gudetro er der også minder om her i Nordisk Park. Odin – den øverste blandt guderne – sidder på sit højsæde Lidskjalv. Foran ham ligger hans to ulve, Gere og Freke, der glammer ud over slagmarken, når Odins yndlinge kæmper, og i luften svæver Odins to ravne, Hugin og Munin, der hver dag flyver ud over verden og hvisker Odin nyt i øret, når de om aftenen vender hjem.

Odin overgår alle i magt og visdom, men han er enøjet, for han måtte give sit ene øje til jætten Mimer for at få lov til at drikke af visdommens kilde – Mimers brønd. Går vi ind i træstammen under hans højsæde, kan vi se ud over verden gennem Odins øje, der ser alt.

Thor er næst efter Odin den mest fremtrædende af den nordiske mytologis guder. Han er den stærkeste og mest krigeriske af dem alle. Han kæmper for guderne og for menneskene imod kaosmagterne og det onde i verden. Til hjælp har han – foruden sin enorme – styrke hammeren Mjølner, der altid af sig selv vender tilbage til hans hånd.

Når Thor kører af sted over himmelbuen i sin vogn trukket af de to gedebukke Tandgnost og Tandgniser, da skælver himlen, og der lyder en buldrende torden, mens lynene flammer fra hans hammer. Thors vogn er lavet som en xylofon, som alle gæster i parken må spille på, ligesom alle træ-skulpturerne ved Sveriges område er lavet som musikinstrumenter.

De store træskulpturer er udført af Søren Brynjolf og Sten Hermansen og opstillet i 2000, mens “den musikalske legeplads” er skabt af Søren Brynjolf og Heinz Vigel i 1999.

Yggdrasils ask

Endnu en hilsen er her i parken fra de gamle guder. Ved søen vokser en stor ask. Det er den nordiske mytologis hellige træ, Yggdrasils ask. Den er det største af alle træer. Grenene breder sig ud over hele verden og når op over himlen. Træet får sin næring af tre dybe rødder – en under gudernes bolig Asgård, en under Midtgård, menneskenes verden, og den sidste rod når helt ned i dødsriget Nifelheim. Således forenes gudernes, menneskenes og dødens verden i det hellige asketræ.

Ved Yggdrasils rod ligger Urds brønd. Her samles guderne hver dag for at holde råd, og her bor de tre norner – fortidens, nutidens og fremtidens gudinder, som råder for menneskenes skæbne og tilmåler hvert nyfødt barn dets bæger af godt og ondt. Evig grøn står asken Yggdrasil over Urds væld og fra dens grønne blade drypper den livgivende honningdug, som bier og mennesker lever af.

Det nordiske fællesskab

Således møder den besøgende i Nordisk Park fortid og nutid og får at vide, at vi i Norden hører sammen, og gennem den nordiske mytologis billedtale erindres vi om, at mennesker til alle tider har haft brug for at finde meningen med livet og har ledt efter billeder og ord, som kan være med til at kaste lys over tilværelsens gåder.

Tekst: Svend Korup