Nytorv blev anlagt i 1584, da pladsen skulle anvendes til hyldningen af den 7-årige prins Christian, den senere kong Christian 4.
Den storslåede begivenhed fandt sted den 16. juni 1584 i overværelse af mere end 1500 indkaldte fornemme deltagere foruden kongen, Frederik 2., og hans sikkert ganske store følge. Og det i en by, som næppe havde mere 3.000 indbyggere.
På hyldningsdagen holdt kongens kansler, Niels Kaas, først en tale med henvisning til beslutningen om at lade prinsen kejse og kåre til (kommende) konge af Danmark og Norge. Derefter gik hoffolk, rigsråder, den menige adel, gejstligheden, borgere og bønder ind på den nye hyldningsplads på Nytorv, og kongen og prinsen kom ridende frem til paladset (tribune opført til lejligheden og klædt i rødt klæde), hvor de gik op ad den overdækkede trappe og tog plads på hvert sit sæde. Kansleren holdt igen en tale og indskærpede den ubrydelige ed, de nu skulle aflægge. Løftet blev derefter aflagt af de enkelte grupper. Først de 22 rigsråder, lensmændene, adelsfolk, universitetets professorer og biskopperne. Derefter de mange, der var mødt som repræsentanter for andre: provster og præster, borgmestre og råd, herredsfogeder, og mange bønder og almue. Til sidst takkede kansleren de fremmødte, og de kongelige trak sig tilbage. Derefter begyndte festen, som varede tre dage. Den 19. juni drog det store kongelige følge mod Skanderborg, på vej til hyldningscermonier på de tre andre hovedlandsting.
Frederik 2. gav allerede i maj 1584 den nye plads til torv og marked i Viborg. Byens nye torv, Nytorv, supplerede dermed Gammeltorv vest for Viborg Domkirke, som var byens ældste torv, og som må have lagt brosten til en række tidligere kongehyldninger.
Nytorv har gennem tiden også lydt andre navne. En periode blev det kaldt “Store Torv”, da det er byens største torv. Men det er også blevet kaldt “Akseltorv”, fordi varer måtte bringes hertil med vognaksel, “Sct. Hans Torv” og “Grønttorvet”.
På torvet står Sct. Kjelds Brønd, skænket af stiftamtmandsparret i 1914, opført af billedhuggeren Anders Bundgaard. Navnet kommer af, at Sct. Kjeld er Viborgs skytshelgen.
Før 1584
Forud for anlæggelsen af Nytorv, havde området rummet den middelalderlige Sct. Hans kirke og kirkegård, som var blevet nedlagt i 1529 og årtierne efter i færd med at blive udstykket og bebygget med bygårde.
Frederik 1. gav den 23. februar 1529 borgerne i Viborg tilladelse til at nedrive byens 12 sognekirker, og i stedet benytte sorte- og gråbrødrenes store klosterkirker som sogne kirker. Det var kulminationen på den tidlige reformation i Viborg 1526-29. Netop Sct. Hans kirke og Viborg var nøglebyen for reformationen i Danmark, idet det var i Sct. Hans kirke, at reformationens førstemand Hans Tausen så tidligt som i 1526 og 1527 holdt sine lutherske prædikener for en stadig voksede tilhørerskare. Det var før Hans Tausen og borgerne erobrede den noget større Gråbrødre Klosterkirke i 1527 (nedrevet 1830).
Nedbrydningen af Sct. Hans Kirke begyndte umiddelbart efter kongens tilladelse i 1529, men kirketårnet rummede byens stormklokke og blev stående til 1584. Dette år blev tårnet og et ukendt antal nyopførte bygårde på den tidligere kirkegård nedrevet på Frederik 2.s befaling i januar 1584, så pladsen kunne jævnes og brolægges inden kongehyldningen i juni 1584.
Viborg Museum har foretaget arkæologiske undersøgelser på Nytorv ad flere omgange. Den foreløbigt mest omfattende undersøgelse fandt sted i 2015 forud for renoveringen af torvet. Her blev dele af kirken og kirkegården udgravet. På den baggrund vides det, at kirkegårdens udstrækning svarer til torvets størrelse, bortset fra gaden langs vestsiden af torvet; her har ikke været kirkegård. Ruiner af kirken er fundet tværs over torvets nordligste del. Her er registreret sporene af en klassisk romansk kvaderstenskirke med skib og smallere kor, som sandsynligvis er opført i 1100-tallet. Engang i senmiddelalderen har den fået tilføjet et tårn mod vest, ligesom det kan ses, at i hvert fald skibet har fået indbygget hvælv. Stenkirken er måske ikke den første på stedet, da skibets fundament synes at skære nogle ældre begravelser på kirkegården. Om der et sted i området findes spor af en ældre trækirke, vides ikke. Men det vil næsten være oplagt, da Sct. Hans Kirke, ligesom byens mange andre kirker, antages grundlagt i 1000-tallet.
