Olie i Viborg?

I 1939 havde den lokale Viborgpresse travlt med at dække, hvad der kunne gå hen og blive et jysk olieeventyr. Som led i omfattende undersøgelser af Danmarks undergrund, påbegyndte Danish-American Prospecting Co. en prøveboring i Viborg. Forinden havde man opgivet en boring ved Mønsted. Jordbundsprøverne skulle herefter bruges som sammenligningsgrundlag for andre, senere boringer. I en række artikler udfoldede Viborgs journalister stort set alle detaljer i dette projekt.

Konsortiet var dog ikke selv meget meddelsomt. De borede bare løs på marken ved siden af Holstebrovej og svarede kortfattet på journalisternes og andre nysgerriges spørgsmål. Selvom en journalist d. 16. juni 1939 videregav virksomhedens budskab om, at man ikke skulle forvente “at en tyk Straale af Olie en skønne Dag skal sprøjte ud over Marken, saaledes som man har set det bl. a. paa Film fra “rigtige” Oliefelter i Californien og andre Steder”, var det nu et interessant foretagende, der var kommet til byen. Og pressen rapporterede jævnligt og udførligt fra udviklingen.

Den 2. Verdenskrig betød at amerikanerne måtte afbryde undersøgelsen af den danske undergrund. Men bagefter vendte de tilbage for at genoptage arbejdet. I første omgang valgte de Viborg som hovedsæde for deres danske aktiviteter i olieboringsindustrien. Fra 1946 til 1951 kom førstesalen af Asanigården derfor til at stille lokaler til rådighed for Danish-American Prospecting Company. I 1951 meddelte Viborg Amts Socialdemokrat imidlertid at selskabet var på vej væk på trods af Viborgs erhvervsråds ihærdige forsøg på at bevare det i byen. Som et led i centraliseringen af virksomheden havde man besluttet sig for at samle i et hovedsæde i Randers.

Men amerikanerne forlod kun Viborg for en stund. I november 1957 kunne Viborg Stifts Folkeblad melde, at der senere på måneden ville blive indskibet boreudstyr i Århus Havn, hvorfra det skulle fragtes ud til de formodede oliesteder i Jylland. På kasernen i Viborg lå sprængstoffer til de seismologiske og geologiske prøver allerede parat. Resultatet var dog ikke, hvad amerikanerne havde håbet på. Den danske stat havde i sin tid solgt koncessionen til selskabet, da man ikke mente selv at have råd til at investere i det omfattende arbejde. Nu var det amerikanernes tur til at opgive, og de indstillede boringerne i slutningen af 1950’erne.

Af Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen

Billede 1: Boretårnet på den opklodsede lastvogn. Årene før og efter 2. Verdenskrig søgte et dansk-amerikansk efter olie i Viborg omegns undergrund. Et 11 meter højt, mobilt boretårn blev hentet til landet fra Amerika. Efter en demonstration af udstyret foran et større publikum på Grønttorvet i København, tog amerikanerne i slutningen af maj 1939 til Viborg og indledte boringerne. Billede taget: ca. 1939.
Billede 2: Jagten på olie førte i 1930’erne et dansk-amerikansk konsortium til Viborg. Olieboringerne blev fortsat efter afslutningen på 2. Verdenskrig. På billedet ses et af borehullerne i Viborg.
Billede 3: Olieboringerne i Viborg var til tider et beskidt arbejde. På billedet tømmes olieboret for sit indhold. I en reportage fra Viborg Stifts Folkeblad 29/7 1939 oplyses det bl.a. at amerikanerne borede godt 480 meter ned i viborgs undergrund med en fart på en halv meter i timen. Billede taget: ca. 1939