Regimentet, som blev oprindelsen til det nuværende Prinsens Livregiment, opstod den 30. november 1657 midt under svenskekrigene, da Frederik III gav feltmarskal Eberstein tilladelse til at hverve mandskab til et regiment.
Viborg blev fast hjemsted for soldaterne i 1865. Viborg var dog langt fra forberedt på at huse soldaterne. Det var byrådet, der havde ansvaret for indkvarteringen. “Gammel Vagt” blev istandsat til brug som vagtlokale, brandstue og militærarrest. Ejendommen Sct. Mogens Gade 38 blev indrettet til sygehus. Den ene bataljon fik undervisningslokale i Rådhuset, mens den anden fik anvist våbenkamret i Tugthuset. I april 1865 måtte hæren annoncere i Viborg Stiftstidende efter logi til 758 korporaler og menige. Soldaterne blev i de fleste tilfælde indkvarteret hos private i små værelser med 2-3 mand samme sted.
Garnisionen bliver permanent
I 1867 blev det besluttet, at garnisionen skulle være permanent i Viborg, og nu åbnede by og stat for pengeposen. Der blev opført en række bygninger, hvoraf mange i dag er at tælle blandt byens arkitektoniske perler. I første halvdel af 1870’erne opførte håndværkerne Eksercerhuset, depotbygninger, sergentboligen og Krudthuset. Garnisionssygehuset kom til i 1875. I 1913 blev Generalkommandoen bygget.
Kasernebyggeriet lod derimod vente på sig. Først i årene 1924-1935 opførtes syv mandskabsbygninger, mens hovedadministrationen med bolig for regimentschefen stod færdig i 1940. Hermed var kasernearealet udbygget til en funktionsdygtig arbejdsplads for soldaterne. I mange år hed regimetet i Viborg 3. Regiment, men i 1965 fik alle regiementer historiske navne, og Viborgs soldater kom til at hedde Prinsens Livregiment.
Byen og soldaterne
De mange soldater var medvirkende til at holde byen ung. Det faste personel ydede generation efter generation deres bidrag til byens kultur- og forretningsliv. Forbindelsen mellem FDF’s Musikkorps og regimentsmusikken er bare et eksempel, ligesom der igennem årene har siddet ganske mange fra regimentsstaben i Viborg Byråd.