Den var en del af den middelalderlige befæstning, hvor den forbandt Sct. Mogens Port med Sct. Hans Port, og fordi stien gik bag ved byens volde, kaldtes den “Bagom”. Senere fik den navnet “Reberbanen” som følge af, at byens rebslagere, som var håndværkere, der fremstillede reb og tovværk, havde deres ejendomme her. Reberbanen er nævnt i A. C. Krogs “Samlede Efterretninger om Viborg Bye i ældre og nyere Tider” fra 1779.

Augustinermunkene ved Viborg Domkirke havde en ladegård mellem Reberbanen og Skottenborg, hvor avlskarle drev klostrets jorder, “Ladegårdsmarken”, senere kaldt “Biskopstoften” efter at Viborgbispen havde overtaget ladegården.

Ifølge Viborgs grundtakst fra 1682 havde Reberbanen spredt bebyggelse. Endnu i 1858 lå næsten alle byens gårde og huse inden for den gamle afgrænsning, som var bestemt af det middelalderlige gadenet. Et stort areal langs Reberbanens vestside var byens grusgrav, og her kunne rebslagerne derfor brede sig med deres reberbaner, idet teknikken krævede, at tovet under fremstillingen var helt udstrakt.

Også i nyere tid fandtes en rebslagerforretning i nr. 30, som tilhørte rebslager Fusager. I 1865 blev Håndværkerforeningens Stiftelse opført i Reberbanen, tegnet af arkitekt J. Tholle. Formålet var at stille friboliger til rådighed for værdige trængende af håndværkerstanden. Bygningen blev nedrevet i 1972.
I 1894-95 opførtes Viborg Tekniske Skole, tegnet af Aug. Wiinholt. Den lå her indtil skolen i 1969 flyttede ind i nye bygninger på H. C. Andersens Vej, men den gamle skole fortsatte med at fungere som Handelsskole indtil 1973, hvor den flyttede over på Vinkelvej og i stedet fik det nyoprettede Viborg Børnehaveseminarium til huse i bygningen. På hjørnet af Reberbanen og Lille Sct. Hans Gade lå “Niels Kalhave”, et kendt Viborgfirma, grundlagt af Niels Kalhave, der oprindelig startede som kobbersmed.
Skomagermester Peter Holtegaard havde en skoforretning, hvor der siden 1850 havde været skomageri. Ved siden af “Holtegaards Sko” lå gartneriet “Blomsterhallen”, anlagt i 1867 af C. J. Brostrøm som samtidig drev “Brostrøms Planteskole”. I forbindelse med en byfornyelsesplan blev mange af de gamle huse i Reberbanen revet ned i løbet af 1980’erne for at give plads til nyt byggeri.